GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 123 der sluttede sig til Bogen, men behandlede en indfødt Ro­ mantiker med den Kærlighed og Sympati, jeg alene havde kunnet vise Kleist iblandt de tyske. 2 . Fra 1. Juni til 1. Oktober var jeg paany i Tyskland. Efter et længere Ophold i Berlin traf jeg som aftalt sammen med J. P. Jacobsen, min Broder og dennes unge Frue i Dresden, hvorfra vi gjorde Udflugter i Omegnen. Vi spiste en Dag paa et af de smukkeste Punkter i sach- sisk Schweiz ved Prebischthor, hvor Bjerget danner en na­ turlig Bue, og var i Øjeblikket de eneste, som opholdt os paa Pladsen. Vi nød den dejlige Udsigt, der indrammedes af Bjergbuen, og den fuldstændige Ro, da et skrattende Horn­ orkester lige i vor Nærhed gik løs paa Udførelsen af det ene Musiknummer efter det andet. De falske Toner for­ styrrede Stemningen, fornærmede Naturen. Vi besluttede at give Musikanterne rigeligt Penge — imod at de holdt op med at spille, mens vi sad der. De afslog ikke Pengene, men tog naturligvis Sagen ilde op, og da efterhaanden flere og flere Spadserende fra Dres­ den indfandt sig paa Plateau’et, og savnede Musiken, der var dem kærere end Naturen, beklagede Musikanterne sig os uafvidende til de Nyankomne over vort Forbud, der, alt eftersom Pladsen fyldtes, satte de Tilstedeværende i Raseri. Vi var uskyldige nok til at tro, vi havde handlet til fælles Bedste. Men vi blev revne ud af vor Vildfarelse, da vi saa os som Genstand for hadefulde Blikke og haanlig Pegen. Øjensynligt var der noget i Gære mod os i Folkemængden. Man havde — ganske spirituelt af en tilfældig Hob — ladet hente et Par Lirekassemænd fra nærmeste By, og i det Øjeblik vi beredte os til-a t gaa ned ad Bjerget, var vi