GeorgBrandesLevned_1907

116

Ude Det Indtryk, jeg her modtog af det nye tyske Rige, som den sejrrige Krig havde skabt det, og af det tyske Samfund, saavidt det lod sig bedømme efter det Udsnit, jeg havde for Øje, var stærkt og forblev af Betydning for mig. Paavirkningen føltes saa meget heftigere, som jeg var pansret med Fordomme overfor Tyskheden, Fordomme i flere Lag. Til den gamle Uvilje, jeg som dansk fra Barndommen havde næret, var senere kommet Sorgen over Tysklands Triumf, og efter Opholdet i Italien et formeligt Had til Tysk­ heden som skønhedsforladt og smagløs. For mig stod det nye Rige som den europæiske Reaktions faste Borg. Den nyoprettede Kejsertrone var for mig et sammentømret For­ tidssæde fra Historiens Pulterkammer, frisk opmalt med ædelt Blod, og hvad der havde besteget Tronen, var Middel­ alderen, „Drot over alle Mørkets Riger“, som jeg havde ud­ trykt det i et Vers. De officielle Krigsdepeschers Blanding af Sejrsglæde og Gudsfrygt havde givet mig det Indtryk, at det nye Tyskland var forhyklet eller dumfromt; paa alle Grænseomraader i Vest, i Nord og i Øst hævdede det sig jo kun som Voldsherredømme. Der forestod mig en stor Overraskelse. I de Krese af det Berlinske Selskab, hvor jeg blev indført, raadede en Aand, som var mindst en Menneskealder forud for Aanden i Kjøbenhavn. Tonen var fri uden at være uharmonisk; en Dannelse, der paa en Gang var høj og grundig, stemplede Samtalerne og muliggjorde et livfuldt og yderst lærerigt Sam­ kvem. Dygtigheden var ofte imponerende hos disse Mænd og Kvinder i denne Stad med den rivende Fremgang, og deres Kundskabsfylde virkede betagende, naar man kom fra en By som Kjøbenhavn, hvor det usle Indhold af et Par usle Aviser afgav Samtalestoffet. Man var her kommet sammen fra de forskelligste Punkter i det nye Rige, eller fra Østerrig eller