GeorgBrandesLevned_1907

Ude 99 Forestilling om, blev til Vished under vort nu følgende Samliv, at han ganske manglede Sansen for bildende Kunst. En Dag, vi gik sammen paa Galleriet i Dresden og jeg foran de fire store Billeder af Correggio, som hænger der ved Siden af hinanden, sagde til ham: Sammenlign det ældste Billede med det senest malede! spurgte han: Hvoraf véd De, at det dér er det ældste? blev meget forundret, da jeg sagde ham, det var let at se, og vilde neppe tro, jeg ikke vidste det fra andre. En ung meget smuk sædelig-germansk Kone var med i Vognen. Jeg sagde til Goldschmidt: Hvad er hendes Mand? og han svarte som et Orakel uden Betænkning: Maskin­ bygger. Efter Aftale skulde Goldschmidt hente mig en Morgen Kl. 10 for at blive indført hos Henrik Ibsen, men ved nær­ mere Overvejelse har han øjensynligt fundet det under sin Værdighed at behøve mig for at faa Indpas. Saa endnu før jeg en Morgen var helt færdig med min Paaklædning, kom han i Forening med Ibsen, hvem han meget tidligt havde opsøgt, og afhentede mig. 3. Ibsen var af de faa, hvem min Bog Emigrantliteraturen havde tiltalt ubetinget; han havde givet mig stærke Lovord i et Brev, som nu foreligger trykt, og vi befandt os paa mange Punkter i et fremmende Idefællesskab, paa andre i Uoverensstemmelser, for hvilke det var endnu mere frem­ mende at faa tydeligt gjort Rede. Dagligt gik jeg fra det lille, altfor slette, Hotel, han havde anbefalet mig i sin Nærhed, og hentede ham til en Spadseregang, som ofte afbrødes ved Besøg i et Værtshus, 7*