GeorgBrandesLevned_1907

96

Ude simpel, ærlig, vakker, brav, Egenskaber, han mærkede, jeg satte Pris paa, lod saa falde en Ytring af den dybeste Foragt for Rudolf Schmidt, talte derefter om at han aldrig kunde bære Nag, De og jeg, jeg og De, i det Uendelige. Han udtrykte sig elskværdigt og med Originalitet, glemte ikke at vise sig opmærksom og forekommende. Da jeg med mit angrebne Ben ikke godt kunde4taale at staa, løb Gold- schmidt og hentede mig en Stol, der blev anbragt midtskibs hvor vi saa sad længe i en forrygende Storm, indtil Bølgerne gik over Skibet og blandede deres Vand i vor Filosofi. Goldschmidt talte om Grundtvigs Begravelse, Bjørnsons Optræden og Tale ved den, om hvor misundelsesværdigt det var, som han at have en hel Menighed i Danmark, den grundtvigianske, og at høre saaledes til, uden et Krav i sin Sjæl, der gik ud over hvad Omgivelserne tænkte og vilde have sagt. Han selv havde tænkt paa Grundtvig i sin Fortæl­ ling om den Mand, der var stor for alle dem, der havde drukket af Byens Brønd. Han holdt meget af Bjørnson, oprigtigt; men han mente, at Henrik Ibsen ved sine seneste Arbejder Brand og Peer Gynt havde overfløjet ham. Ibsen kendte han ikke personligt, havde aldrig set ham. Men han kendte de Unge, der havde sluttet sig til mig. Holger Drachmann havde desværre glemt at tegne noget Ægyptisk til ham i British Museum, som han havde lovet ham til Brug for Nemesisstudier. Om Vilhelm Møller talte han med Velvilje. Han betegnede ham skemtende som „den sande Neger, kun vel tilpas i Sværten“. Kom dernæst ind paa Forholdet mellem Danmark og Prøjsen og ytrede, ikke uden Skarpsyn: Det tager sig jo ud, som om de hjemme gik op i Had og Forbitrelse mod Tyskland. Prøjserne be­ høvede kun at give os et godt Ord, række os den lille Finger, saa faldt de derhjemme dem rørte om Halsen. Derpaa sagde han flygtigt: Jeg véd, at De har skrevet