GeorgBrandesLevned_1907
Hjemme 93 inde Danneskjold. Han gjorde sig oprigtig Umag, men Bil ledet kom saa lidet til at ligne som noget af de talrige, der senerehen blev udførte af mig. Jeg gennemrettede de Flyveskrifter, Litera turselskabet udgav; netop da et lille Hefte, Det ny Testamente og Frem tidens Kirke , som dengang syntes mig af Værdi; men tog mig iøvrigt ikke noget større for, da jeg længtes ud. I den Sommer hændte det mig, som hænder alle meget omtalte Mænd, saa længe de er ny for Publikum. Jeg blev bombarderet med anonyme Skrivelser af Poste-restante Damer, der bevidnede mig hede Følelser og meddelte mig, at jeg var deres Ideal. De fleste Skrivelser var uskyl dige, nysgerrige, tomme og dumme. Jeg svarte aldrig et Ord. Saa kom der en Dag et Brev, som var lidt bedre af fattet end de sædvanlige og som fulgtes af flere, der ikke var helt tabte bag af en Vogn. Den vel skjulte Brevskriver- inde gjorde hvad hun formaaede for at pirre min Nysger righed og omgive sig med et romantisk Skær. Da jeg svarte, fortsatte hun med Iver, og efter lang Tids Forløb stilledes der mig — som i Holbergs De Usynlige — et Møde i Ud sigt. En Sammenkomst blev efter megen Opsættelse arran geret. Den var overmaade mislykket. Den unge, 25-aarige Dame var saa høj, at jeg blev lille ved Siden af hende. Hendes Hud var gulog ildelugtende; det forekom mig, at jeg aldrig havde set saa styg en Mund som hendes, og den Stemme, der udgik fra den, var hæslig indtil Skratten. Nok saa svagt at anslaa en erotisk Streng var umuligt. For ikke at røbe min Overraskelse og ikke at saare hende ved Kulde, gav jeg mig til at tale ondt om mig selv som en Mand, hvem en Kvinde burde vogte sig for. Vi passiarede en kort Stund. Saa gik hun. — Faa Aar efter saa jeg af en Blad-Annonce, at hun var død. Dette var bogstaveligt det eneste Eventyr, mit pludse
Made with FlippingBook