GeorgBrandesEtPortræt

selv en grov Fornærmelse. Man havde i de nor? diske Lande just begyndt at vænne sig til Tan? ken om samfundsmæssigt at taale Jøderne, og saa rejste der sig et ganske ubodfærdigt og ukristnet Individ af Racen midt blandt de na? tionale Afgudsbilleder og knuste dem med sin Spot, sin Ironi. Tonen i København var Ynde, Romantik og den sande Tro; der var udbredt Sans for den Art Literaturforskning og literær Kritik, som holdt sig indenfor den gode Smags Grænser og præsenterede sig ærbødigt med et Buk for Traditionen. Og denne var udpræget national. Danmarks politiske Isolation, den Stolthed, som Landets to europæiske Krige havde fostret og saaret, medførte bl. a. en Til? bøjelighed til ogsaa aandeligt at være sig selv nok. Det var ortodokst i de indfødte Skribenters Poesi, Filosofi og Videnskab at se alt hvad en Dansker havde Brug for af den nyere Tid. Og her kom saa denne jødiske Pralhals farende og skreg op om at ingen kunde blive aandelig frelst uden at kende Folk som Taine, John Stuart Mili og Schopenhauer, disse »fremmede Djævle«, som ingen retskafne og anstændige Danskere ønskede at vide mere om end akkurat nok til at opløfte deres Hænder og ryste paa Hoveder? ne ad saadanne skrækkelige Navne.«

E f t e r d e n n e k r i s t e l i g s in d e d e o g k i r k e l i g in d s t il? le d e Y n g lin g s S y n p a a A a n d s l i v e t i D a t i d e n s K ø s b e n h a v n f ø lg e r s a a S k ild r i n g e n a f d e n 3 0 ? a a r ig e G e o r g B r a n d e s :

! 5