GeorgBrandesEtPortræt

Baggrund af hans Væsen og af den Epoke, han havde givet Navn, og med Perspektiv ud i en Fremtid, der politisk, socialt og kunstnerisk bygs gede videre paa hans Værk — da smeltede stort og smaat sammen i et Indtryk af en Personlighed, der var stor, netop fordi intet menneskeligt — hvor smaat det end syntes — var ham fremmed. Som et Eksempel blandt mange paa hans nervøse og impulsive Indstilling til Øjeblikket anføres to Smaabilletter afsendt med en Dags Mellemrum: »Jeg er ankommen hertil i ét Træk fra Rom. Ifald det passer Dem, saa se et Øjeblik ud til mig i Aften mellem 8 og 9. Jeg har en Grund, hvorfor jeg gerne vil være incognito nogle Dage. Vær saa venlig kun at sige til Deres Frue, at jeg er her, ikke engang til X . . . og Y . . ., naar de om kort Tid kommer.« »Der er ikke noget at fortie. De maa f. Eks. gjerne sige til Z . ., at jeg er her. Jeg vilde gjerne have Lejlighed til at sige ham Tak for en sværmerisk Artikel; men véd ikke hans Adresse.«------- Alle Døgnets Smaatterier beskæftigede ham — Bysnak, Menneskenes Plagerier og Utaknemmelig* hed, Pressens Drillerier og Indiskretioner. Ja, selv Diskretion foruroligede ham: Ligesom Ensom* heden trykkede ham, trykkedes han af Stilhed om 1 88 Og Dagen derpaa dette hastige Kort: