GeorgBrandesEtPortræt

hen og kiggede i dem, udbrød han til Konens For* færdelse: »Du Altforbarmende — tror De det gaar an at lade en ganske borgerlig Larsen ligge sammen med en fransk Hertuginde!« Da samme Kone en Lørdagaften skulde gaa og Brandes bad hende om Afregning, gav han hende det skyldige Beløb — og sagde saa: »De er jo gift? Og har Børn? Fulde fire! Saa skal De vel i Skoven imorgen? — Vist saa! Tag disse Par Skilling her« — og han tømte Portemonnaiens Indhold ud paa Bordet — »gør nu ingen Ophævelser og lad være med at sige Tak, men gør Dem en glad Søndag imorgen sammen med Manden og U ngerne .«-------- Naar han saa var færdig med en Side af det gule Koncept, lænede han sig tilbage i Skrivebords* stolen, lod Hænderne glide gennem det blanke, bløde Haar og gned sig med Haandens Bagside i hurtigt glidende Tryk over de anstrengte, lidt fug* tige Øjne. Bøjede sig saa frem mod den Besøgende og rakte ham sin Haand med det levende Haand* tryk, der var ham egent. Og Samtalen begyndte ... Samtalen —? Enetalen —? Samtale og Ene* tale i uadskillelig Forening. Det begyndte altid med, at han interesseret spurgte om, hvad Nyt der var hændet, siden vi sidst havde set hinanden. 186