GeorgBrandesEtPortræt

og Nat, Lys og Mørke, Sommer og Vinter, har Guderne skabt Menneskene i de samme Tegn. Spørgsmaalet er ikke, fra Begyndelsen, af moralsk eller etisk Natur. Spørgsmaalet er helt og holdent Natur, skabt i et poetisk#følsomt Gemyt af vision nær Art, før Moral og Etik var til — som et na# turnødvendigt Udtryk for Lysets og Mørkets dæ# moniske Magter i et stridende og stridbart Digter# sind. Spørgsmaalet er oprindeligt og evigt som al Digtning er det, evigt som Dag og Nat, Lys og Mørke, evigt som de tvende Typer, hvorom Oeh# lenschlåger har skrevet de kendte Linjer: Og det samme Evighedens Præg af Modsæt# ning mellem de tvende Typer i Natur og Aand, i Fysik og Psyke udstraaler fra Kongsemnerne’s een# trale Replik i Dramaets centrale Scene: Håkon: Det er hvervet, som Gud har lagt paa mine skuldre, det er gerningen, som skal gøres af Norges konge nu. Den gerning, Hertug, den tæn# ker jeg, I lader ligge. Thi sandelig, I årker den ikke! Hertug Skule: Samle —? Samle til ét Trønder og Vikværing 156 Naturens muntre Søn er Lykken næst — hvorefter Nattens Grubler flittig grunder, naar Solen slukkes i det blege Vest, det finder han med Lethed, ved et Under.