GeorgBrandesEtPortræt

Yderligere anføres følgende Eksempel, hentet fra Edvard Brandes’ Forord til Breve fra I. P. Jan cobsen — dette Stykke Prosa, der sammen med Afhandlingen om Michael Wiehe hører til det per* sonligste, han har skrevet — men tydeligt mærket af Manddomstidens stærkere og stærkere Udtør? ring af Stilen og deraf følgende Affarvning af Spro? get: »Men rimeligvis fortrædigede dette ikke Jacob? sen særdeles. Man vilde synes, at han, i hvis Digtning der straaler saa stærke Farver, maatte attraa den rige Tilværelses Pragt omkring sig, men maaske vilde selv hvad Rigdom kunde skaffet tilveje udenom ham, aldrig svaret til, hvad han saa med Sjælens Øje, og iøvrigt var han fra Opvæksten tarvelig vant. Skønt ingen? lunde oprunden af fattige Kaar, havde han dog i sit Hjem kendt saa meget større Tarvelighed, som en Fordring til Velvære slet ikke opstod hos hans Forældre.« Vender vi os nu fra Manddomstidens Stil i al Almindelighed, og undersøger vi dens Tone i For? hold til konkret Beskrivelse f. Eks. af Kvinden, sensuelt, aandeligt og sjæleligt betonet, anføres følgende illustrerende Eksempler: I den lille yndefulde Skitse Filomena tegner Ge? org Brandes den unge Kvindeskikkelse med disse kysk forelskede Akvarelfarver: H 3