GeorgBrandesEtPortræt

Og endelig — efter disse Udtryk for hans egen Natur og Aand gennem andres — dette dybe Hjer? tesuk fra Bogen om William Shakespeare: »Men derfor er du os visselig ikke mindre kær, o Hamlet! og ikke mindre vurderet og forstaaet af den Slægt, der lever nu. Vi elsker dig som en Broder. Dit Tungsind er vort, din Harme er vor, dit overlegne Vid hævner os paa dem, der fylder Jorden med deres tomme Larim, og som er dens Herrer. Vi kender din dybe Kval ved Hykleriets og Urettens Triumf, og ak! din endnu dybere Kval ved at føle den Nerve over* skaaret i dig, som omsætter Tanke i sejrrig Handling. Ogsaa os har store Henfarnes Røst fra Underverdenen manet. Ogsaa vi har set vor Moder slaa Magtens Purpurkaabe om den, der har myrdet »det begravne Danmarks Maje? stæt«. Ogsaa os har Ungdomsvenner forraadt, ogsaa mod os er Klinger bievne dyppede i Gift. Ogsaa vi kender den Kirkegaardsstemning, i hvilken Væmmelse ved alt Jordisk og Vemod ved alt Jordisk griber Sjælen. Ogsaa os har Pu? stet fra aabne Grave faaet til at drømme med en Hjerneskal i vor Haand.« — SomEksempler paa Edvard Brandes’ Stil i hans Manddoms Aar anføres først følgende Scene af Et Besøg, vidnende om Stilens aftagende Karaktér og Karakteristik og dens tiltagende middagsfiloso? fiske Embonpoint: 140