GeorgBrandesEtPortræt

Principer, til hvilke jeg bekender mig, Troen paa den frie Forsknings Ret og paa den frie Tan# kes endelige Sejr.« Den centrale Passus i Edvard Brandes ’ Jomfrus tale i Folketinget lyder: »Jeg vedkender mig aabent, at jeg hverken tror paa Jødernes eller de Christnes Gud, men jeg hævder, at mit Gudsforhold er mig ligesaa klart og helligt som enhver af de Tilstedeværendes er for ham, og jeg fordrer samme Respekt for mine religiøse Anskuelser, som jeg er villig til at yde andres.« Men idet han fortsætter denne aabne Bekendelse, søger han straks Dækning bag Forsvaret. Under Anvendelse af en sofistisk Fortolkningskunst, der kan minde om Portias under Aktoratet mod Shy# lock, forsvarer han sin Aflæggelse af Eden (»Jeg lover og sværger at holde Rigets Grundlov, saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord«) gem nem disse ikke altfor overbevisende Ord: »Jeg har ganske simpelt underlagt Ordet »Gud« det Gudsbegreb, som jeg har — jeg har for# staaet »det hellige Ord» som Xoyoq:Alfornuften, som de Verden beherskende Idéer, som jeg er# kender for hellige Ord .«------- Vender vi os nu fra Brødrenes »Trosbekendel# se« — deres Forhold til Idéen— til Vidnesbyrdene om deres Forhold til Ungdomsidealet, dét menne# 134