GeorgBrandesEtPortræt

l’homme.« Og Schopenhauer har i sin Kritik der Kantischen Philosophie givet Tanken dette Ud* tryk: »Also hier, wie überall, trägt der Vortrag das Gepräge des Denkens, aus dem er hervorgegangen. Denn der Stil ist die Physiognomie des Geistes.« Skribentens Sprog er hans Udtryksmiddel, som Farven er Malerens, Klangen Musikerens, Talen Skuespillerens — Meddelelsesmidlet, hvorigennem Kontakten sluttes mellem den udøvende Kunstner og hans Publikum. Som Sproget er Intonation og Instrumentation, er Stilen den Tone, hvori Sindet er stemt. Med ét Ord: Sprog er Middel, Stil er Maal. Ophøjes Sproget fra Middel til Maal — som ofte hos I. P. Jacobsen, Bang og senere »Sprogkunsts nere« — bliver Stilen afsvækket og forvansket til Virtuoseri eller Maner. Dens »Brysttone« forsvins der og giver Plads for en feminint affarvet Falset eller for ru og raa Naturlyd, der knalder som Ekss plosioner for Øret. Eksempler i vor Literatur er talrige og formentlig overflødige. Georg Brandes’ Sprog er af mandlig Natur, uafs fekteret, søgende det simpleste og klareste Udtryk for Tanken. Beskedent skriver han i Forordet til Samlede Skrifter: »Har mine samlede Skrifter maas ske ikke mange paaskønnelsesværdige Egenskaber, 9*