GeorgBrandesEtPortræt

Samfund skiller de Besiddende fra de Besiddelses? løse — men mest af alt en speciel indre Moddrift med Udslag i opportunistisk bestemt Seperaiisme. Enhver Jøde har under sin Opvækst følt denne lufttomme Kuldezone mellem Jøde og Jøde — en? hver Jøde, der har virket i det offentlige Liv, har været udsat for Indefrysningen. Og det ikke blot i sit Hjemland. Den uerfarne, der tror at en Jøde støttes i Udlandet f. Eks. af den jødiske Presse, vil blive sørgelig skuffet. Parolen er her som dér en stiltiende Aftale, et hemmeligt men saare effek? tivt Vagtraab: en garde! Af menneskelige Dokumenter, der afslører denne interne Funktion i jødisk Organisme, kan først og fremmest anføres Heines Skrift om Lud? wig Børne — dette Skrift, der i sit perverse Instinkt sigter saa langt over Maalet, at Tilbage? slaget rammer dén, der udsendte Pilen, dybere end den, mod hvem den giftige Pil var rettet. Af andre, mindre giftige men ikke mindre velmente Udslag af dette Instinkt kan nævnes Jødernes Stilling her? hjemme til Goldschmidt, navnlig til hans Bog En Jøde. Bogen blev — som Julius Salomon anfører i Fortalen til Samlede Skrifter — »modtaget med Forargelse af Datidens Jøder«. Hans Kyrre skriver i sit store Værk om Goldschmidt: »Mange af Goldschmidts egen Slægt, og de danske Jøder i det store og hele, betragtede med Uvilje hans 101