GeorgBrandes

86 jeg ikke selv er Herre over, og som aldrig i mindste Maade er blevet opmuntrede af den Dame, som disse gælder, er Skyld i, at jeg ikke godt mere kan bo under samme Tag med hende i Deres Hus. Jeg føler mig ulykkelig her i København, fordi jeg ikke ser denne Dame, men jeg føler mig i Steglitz endnu mere ulykkelig, ford i jeg der ser hende daglig, som en andens Kone. Jeg har længe følt Kimen til denne Kærlighed i mig, jeg har prøvet paa at ud­ rydde den og at bekæmpe denne Følelse. Men Kampen er ikke lyk ­ kedes for mig. Kvælende Mismod er blevet den eneste Følge, og i Vinter den sørgeligste Mangel paa aandelig Arbejdslyst. Nu da jeg hverken kan eller vil hemmeligholde det længere; siger jeg Dem frit og aabent, hvordan jeg er til Mode. Denne Følelse har maaske kun taget til i Styrke, ford i jeg un­ der mit længere Ophold i Deres Hus, hvor den fremmede u frivil­ ligt bliver Vidne til meget, som ikke bliver hemmeligholdt over for ham, tror at have iagttaget, at De selv i Deres Forhold føler Dem utilfredsstillet og ikke lykkelig — (langtfra saa lykkelig, som De kunde være blevet i et lykkeligt Æ gteskab). Kun disse forment­ lige Iagttagelser giver derfor ogsaa mit Skriftemaal en Mening. Forsøg paa at tilintetgøre en andens Lykke vilde aldrig kunne fal­ de mig ind. Men det er ofte i mine sørgmodige Grublerier faldet mig ind, at min Lykke ikke behøvede at være afhængig af Deres Ulykke, ford i modsat min Ulykke aldeles ikke er betinget af Deres Lykke. De har altid vist mig et saa sandt Venskab, at det vilde være mig uendelig smertefuldt at gribe fjendtligt ind i Deres Liv. Jeg kan ikke lade være med at haabe, at det ikke behøver at blive Tilfældet. Tillidsfuldt lægger jeg min Hemmelighed i Deres Hænder. En Mand med en mindre ædel og prøvet Karakter, en mindre fo r­ domsfri og dannet Mand, vilde ingen gaa saa aabent til Værks overfor. Jeg ved, hvor megen Smerte det Brev i alle Tilfælde maa berede Dem, jeg føler det paa mig selv. Men De er for mandig til at føle uretfærdig Harme eller til at rejse uretfærdige Anklager. Jeg beder Dem alvorligt om at brænde dette Brev, og jeg over­ lader det ganske til Deres Skøn, om De vil give Fru Strodtmann Meddelelse om dets Indhold. Deres ærbødige Georg Brandes. Strodtmanns Svar til Brandes lød: Steglitz, den 20. Juli 1875. Kære Brandes! Her det aabenhjertige Svar paa Deres aabenhjertige Brev. Na­ turligvis følte jeg mig forpligtet til straks at give H. (Henny Strodt­ mann) Meddelelse derom og at lægge Afgørelsen paa den venska­ beligste og mest ubundne Maade i hendes Hænder.