GeorgBrandes

67 han her havde ladet sig hylde ogsaa af Socialister, ja, daværende Fol­ ketingsmand Klaus Berntsen fandt, at Festen »var noget af det mest aparte, der endnu har været præsteret i dette Land«. Ved Afstemningen faldt Brandes’ Sag derpaa ogsaa i Folk e tinget, der 17. Marts 1892 efter Navneopraab mønstrede 37 Ja-Stemmer mod 55 Nej, hvorefter Sagen maatte opgives i denne Instans. Faa Dage efter læstes i Dagbladet »København« om et Tilbud, der var kommet til Brandes fra Universitetet i Chicago om et Professorat i nordisk Litteratur og Sprog her; der havde tidligere kun været Tale om Rygter, men disse syntes nu at tage fastere Form . Universitetets Rektor, Professor Harper, skulde være overordentlig gunstig stemt for Planen og have tilbudt en Aarsgage paa ca. 7000 Dollars. Brandes selv havde endnu ikke taget nogen Beslutning, men ventede nærmere Op­ lysninger om de fremmede og uvante Forhold ; disse har aabenbart ikke været gunstige, thi der blev intet ud deraf. Derimod besluttede Undervisningsministeriet omsider — efter en forgæves Henvendelse til Kritikeren H. S. Vodskov — at besætte det nu i en Snes Aar ledigtværende Professorat i Æstetik herhjemme med Litteraturhistorikeren Julius Paludan, der siden 1884 havde været Do­ cent ved Universitetet. Fem Aar senere synes Spørgsmaalet dog atter at være dukket op. I »Studenterbladet« for 17. Juni 1897 læses nemlig i en Artikel om »Georg Brandes og Professoratet i Æ stetik« blandt andet følgende: »Saaledes har det filosofiske Fakultet igen fornylig vedtaget at indstille Dr. Brandes til Professor ekstraordinarius i Æstetik. Ini­ tiativet udgik naturligvis fra de Mænd inden for Fakultetet, der ikke er ældre, end at de selv i deres Udvikling har hentet Hjælp og Støtte hos Brandes, og som ikke har glemt, hvad han har bety­ det for dem — Mænd som P roff. Erslev, Nyrop og Jespersen. Modstand mødte Forslaget blot fra to Mænd inden for Fakulte­ tet. Den ene er Prof. Johs. Steenstrup ... den anden er — Hr. Pa­ ludan ... og det forelaa nu til Behandling i Konsistorium . Her mødte det imidlertid Modstand, og efter Sigende var det Professor Matzen, der var Modpartens Ordfører. Matzen vilde ikke, at man skulde tilbyde Dr. Brandes Professoratet, men at denne derimod selv skulde ansøge derom. — Man siger ogsaa, at enkelte Professorer indtog følgende Standpunkt: De vilde ikke gaa med til at indstille Dr. Brandes til Professoratet, men derimod nok til en aarlig Statsunderstøttelse. Nok er det, Sagen er foreløbig sat i Staa. Og hvis ikke den ny Kultusminister tager Initiativet og selv paa næste Finanslov fore- 5*