GeorgBrandes

3 8 bekræftede hvad dristige og oppositionelle Forestillinger jeg før min Rejse havde undfanget og næret.« Hen paa Sommeren vendte Brandes hjemad, gjorde paa Vejen Op­ hold i München og Dresden; han aflagde i Dresden Henrik Ibsen sit første Besøg, der sluttede med følgende Afskedssalut til Brandes: »Ærg De de Danske, saa skal jeg ærgre Nordmændene.« Opfordringen blev efterkommet! Og det i den Grad, at Brandes godt et Aar efter maatte afbryde det paabegyndte Arbejde med »Hovedstrømninger« og atter drage udenlands. Grunden til Afrejsen formulerede Brandes selv saaledes: »Man kan ikke skrive, naar man er naaet til at ringeagte sine Læsere altfor stærkt. Man vil da ikke give dem sin Varme, sin Pa­ tos — den er for god til dem, og de vilde ikke tro paa d en ; man vil ikke skemte og spøge for dem; thi Skemt og Spøg forudsætter, at man føler sig veltilpas i sin Kres og ved sig i godt og sympatetisk Selskab. Bitterheden og Mistilliden kaster sin Malurt i hver Drik, man vilde brygge. Jeg trængte simpelthen til at genvinde min Li­ gevægt og opnaa Glemsel ved Modtagelse af nye Indtryk.«1). Dette var ganske vist i Anledning af den Storm, der rejste sig her­ hjemme efter Brandes’ første Forelæsninger om »Emigrantlitteratu­ ren«, men Følelserne er næppe væsensforskellig^ fra dem, der saa mange Gange senere tvang ham udenlands. I Begyndelsen af Septem­ ber 1872 tog han atter til Dresden og traf Ibsen og M. Goldschmidt, der af Brandes lod sig forestille for den allerede da berømte Nord­ mand. Man traf ogsaa her paa Landskabsmaleren Godfred Christen­ sen, som sammen med sine to Landsmænd deltog i en fornøjelig Tur til sachsisk Schweiz. De følgende to Maaneder, Oktober og November, tilbragtes i Ber­ lin; Brandes’ Førsteindtryk af denne By har speciel Interesse, thi det blev den, han valgte til sit blivende Opholdssted, da han Aar sene­ re helt maatte opgive at slaa sig igennem i sin Fødeby: »I de Kredse af det Berlinske Selskab, hvor jeg blev indført, raadede en Aand, som var m indst en Menneskealder forud for Aanden i Kjøbenhavn. Tonen var fri uden at være uharmonisk; en Dannelse, der paa en Gang var høj og grundig, stemplede Sam­ talerne og muliggjorde et livfuldt og yderst lærerigt Samkvem. ... J) Levned II. S. 92.