GeorgBrandes

34 striudstilling i Stockholm; David havde samme Aar m istet sin Søn Ludvig, Brandes’ Klassekammerat og gode Ven, og lod altsaa nu den­ ne ledsage sig i Sønnens Sted. Brandes følte sig nærmest som Turist, var begejstret over den skønne Hovedstad og »saa med Andagt de Ste­ der, til hvilke Bellmans Navn var knyttet«; mindre betaget var han derimod af en Festmiddag, Diplomatiets Herrer afholdt til Ære for Konferensraaden, og som Brandes fik Lov at deltage i. Man forsøgte at drikke den unge Mand fuld, og Resultatet blev, at han — næsten for første Gang i sit Liv — følte sig i rigtig daarligt Selskab og lang Tid derefter foragtede de formelt set højtstaaende Krese. Samme Efteraar oplevede Brandes sit første Møde med Frankrig, det fremmede Land, hvis Aand og Dannelse han i særlig Grad følte sig knyttet til, og som da ogsaa kom til at øve den største og varigste Ind­ flydelse paa hans Udvikling, baade som Personlighed og som Kritiker. Selv skildrer han sine Forventninger'i følgende Linjer: »Det havde i mange Aar været mit Ønske at se Paris, den By, jeg omfattede med religiøse Følelser. Jeg nærede som Yngling en Slags Andagt overfor den franske Revolution, der stod for mig som Oprindelsen til en menneskeværdig Tilstand for alle dem, der ikke hørte til Menneskehedens Foretrukne, og Paris var Revolutionens By. Det var desuden Napoleons By, og Napoleon var siden Cæsars Tid den eneste Hersker, som for Alvor fængslede mig, om end m i­ ne Følelser for ham vekslede saaledes, at snart Beundring, snart Uvilje havde Overtaget. Og Paris var den gamle Kulturstad ...« 1). Brandes gør paa Vejen herned Ophold i Lübeck, Køln, Bryssel og Liège og holder saa endelig om Morgenen den 11. November 1866 sit Indtog i Seine-Staden. Tre Maaneder blev han hér og udnyttede sin Tid; allerede den første Aften var han i Theatre Français, »fortabt i Beundring over det mesterlige Sammenspil og det paa en Gang natur­ lige og lidenskabelige Spil«, og dernæst kom Turen til talrige andre Kunstarter, først og fremmest Louvremuseets Skatte; iøvrigt benytte­ de han sine endnu ret faa Introduktioner og Forbindelser, knyttede selv Forbindelsen med den berømte Kritiker Taine, der skulde blive hans betydningsfulde Læremester, tog Undervisning i Fransk, hørte Forelæsninger, læste flittigt paa det kejserlige Bibliotek — og fik end­ da Tid til at dyrke et hæftigt Sværmeri for en jævnaldrende spansk- brasiliansk Skønhed, der førte sig som en Verdensdame og gerne lod sig beundre. *) Levned I. S. 186.