GeorgBrandes

206

Saaledes indleder Brandes tredie Bind af sit »Levned« — og S. 380 forekommer følgende: »Den, der vil fortælle sit Levned, kan love sig selv og andre at være sanddru, ikke, som det barnagtigt kræves af ham, at være upartisk. Sterne [en engelsk Humorist] har med Rette bemærket, at overhovedet slet Intet bliver ganske upartisk gengivet; ifald man vilde sige, at Spejlet som Gengiver udgør en Undtagelse, saa drejer det dog vor Skikkelse om og gør højre Haand til venstre. Det er vel nærmest Harmen over de Vrængbilleder af En, der sættes i Omløb, og Væmmelsen ved dem, som i fremrykkede Aar gør En og Anden til Selvbiograf.« Dette er Brandes’ Syn paa sit eget Levned — uden Interesse er det ikke at sammenholde disse to Citater med et fra hans Forord til Fyrst Krapotkins »En Anarkists Erindringer« 1900, hvor det hedder: »I indeværende Aarhundrede plejer fremragende Personlig­ heders Selvbiografi at være formet efter et af disse to Mønstre: Saa talentfuld og saa indtagende var jeg; saa anerkendt og beun­ dret blev jeg (Johanne Luise Heiberg). Eller: Saa talentfuld og elskværdig var jeg; saa miskendt blev jeg og saa haarde Kampe havde jeg at bestaa, før jeg naaede Berømmelsens Krone (H. C. Andersen). I begge disse Arter af Levnedsbeskrivelse er Forfatte­ ren mest sysselsat med, hvad hans Medmennesker har ment og sagt om ham. Forfatteren af denne Selvbiografi [Krapotkin] er ikke optaget af sine Evner, har heller ikke skildret nogen Kamp for at se dem anerkendte; endnu mindre viser han sig sysselsat med Omverdenens Domme; hvad andre har ment om ham, nævner han end ikke med et Ord.« Fem Aar senere begyndte Brandes Udgivelsen af sit eget »Levned«, der 1905— 08 kom i tre store Bind paa henved 1200 Sider. 1. Bind, der omtaler hans Drenge- og Ynglingeaar samt hans Ungdomsliv og de to første Udenlandsrejser, er det lettest tilgængelige, »en virkelig lære­ rig Bog«, som Brandes selv har kendetegnet den. Det er de to sidste for den Sags Skyld ogsaa, men her savnes i stærkere Grad den »Min­ dets Mildhed, som gør Bogen om Julius Lange saa køn, medens Ryt­ men er udtrykt i et ringere Stof og opfattet af et Sind, som det smaa- lige har smittet«, som Vilhelm Andersen siger det i en Sammenligning mellem Brandes’ Bog om Shakespeare og »Levned«. Andet Bind fortsætter Skildringen af Italiens-Opholdet. Det betød uhyre meget for Brandes, der her samlede Kræfter til det »Gennem­ brud«, han samme Efteraar 1871 skulde indlede med sine Forelæsnin­ ger ved Universitetet i København. Videre hører man om »Hoved