GeorgBrandes

204 regnet Holdning, idet Fru Rose Philipson kom ham imøde. Han bøjede sig ridderlig over hendes Haand og kyssede den — og gik saa med hende frem mod de tause Klynger, med et blandet Udtryk af tilfreds Utilfredshed over den pludselige Taushed, hvortil hans Tilsynekomst gav Anledning. Saa tabte han sig i de inderste Klyn­ ger, spørgende, fortællende og eftersporende paa samme Tid1). Sikkert et træffende Billede af Brandes, som Henri Nathansen hav­ de kendt saa godt gennem den sidste Menneskealder. Senere i Bogen holder Brandes en Tale, hvis Virkemidler ikke er væsensforskellige fra dem, der skildres i »A f Hugo Davids Liv«, men alligevel danner et in­ teressant Supplement for dem, der har hørt ham tale. Endelig har Anders Olsen i sit Skuespil »Maskinen«, 1934, anvendt Brandes’ske Træk til sin Hovedperson, den socialpolitiske Skribent og radikale Skoleleder Dr. Thomas Eden. Ogsaa til Poesi har Brandes naturligvis inspireret. Karl Gjellerups Digtsamling »Rødtjørn« 1881, S. 112— 33 og Sophus Schandorphs »Samlede Digte« 1882, S. 97 kan nævnes. Holger Drachmann offent­ liggjorde 25. Oktober 1891 et langt Hyldestdigt i »Illustreret Tidende«; det findes delvis optrykt i Brandes’ »Levned« III, S. 320— 22. Anled­ ningen var 25-Aarsdagen for Brandes’ første Skrift og Festen herfor; til samme Lejlighed havde ogsaa Axel Henriques som før nævnt digtet en Sang, optrykt i »Sganarels Kjøbenhavnerviser i Udvalg« 1925. Fra 1891 findes Oscar Madsens Digt »Mellem Slagene« i Samlingen »Den vilde V in«; i hans »Decemberdrømme« S. 33— 35 er Tonen en anden. I »Studenterbladet« 3. November 1896 fandtes Digte til Bran­ des af Kai Hoffmann, Ludvig Holstein, Louis Levy, L. Mylius-Erichsen og L. C. Nielsen. Niels Møller skrev ved 60 Aarsdagen i »Tilskueren« et længere Digt, medens Valdemar Rørdam lod sin Hilsen trykke 1903 i »Karneval«, der tillige er tilegnet Brandes. 1904 kom Mylius-Erich- sens grønlandske Samling Digte »Isblink«; heri hyldes Hørup og Bran­ des. Paa Georg; Brandes’ 70-Aarsdag 1912 indleder Sophus Michaélis »Tilskueren«s Festskrift med en længere vercificeret Hilsen. Ved sam­ me Lejlighed offentliggør Henrik Pontoppidan sit skeptiske Digt i »Po­ litiken«. Desuden findes i nyere Tid Hyldestdigte bl. a. af Aakjær, Hans Ahlmann, Kaj Friis-Møller, Axel Juel, Thøger Larsen, Fr. Nygaard, Seedorff Pedersen og Johannes Ursin.

’) Nævnte Bog S. 84.