GeorgBrandes

197 bevise. I Selskabslivet som i Literaturen var han en Erobrer og Fortryller, og med al sin overmodige Udæskning var han egenlig altid bekymret for, at man ikke skulde synes om ham. Selv den ubetydeligste unge Students Mening om ham var ham aldrig helt ligegyldig. Han kunde ofte nok i sine Skrifter tale overlegent og spottende om Livet og dets Gøglespil — overalt hvor han mødte det, fik det alligevel hurtig Magten over ham. Endog i dets aller­ mindst tiltalende Former kunde han ikke modstaa det, saa ukue­ lig, saa overdaadig frugtbar var Naturbunden hos dette Hoved­ stadsmenneske, der var født i selve Byens Midte, vokset op af dens Stenbro som Sydens flammeblomstrende Kaktus af en Klippe­ grund. Det var netop denne tindrende Livsoptagethed, der gjorde ham til en saa ejendommelig Fremtoning i et ufrisk Bondeland som det danske. I Tidens litterære Koncert, hvori der hørtes alle Slags In­ strumenter fra Domsbasunen til Markedstrompeten og det fromme Kirkeklokkespil, var og forblev han Naturtonen — den paa een- gang dragende og ængstende. som han her hastede frem mod Dan­ sesalen med de to rødmende unge Piger under Armen, selv graa og bukkeskægget og let haltende paa det ene Ben, var han en le­ vende Anskueliggørelse af, hvad han havde været og havde betydet for sin Samtids Ungdom: Skovguden, den store Pan, der med sin Tryllefløjte havde lokket endog de Forsagte ud til Livsforyngel­ sens hellige Kilder og et Øjeblik havde faaet det degnetunge danske Folk til at danse.« Her kan nævnes, at Herman Bang i »Mikael« 1904, sikkert har be­ nyttet Træk fra Georg Brandes, da han tegnede Billedet af Kunstkri­ tikeren Charles Schwitt, i hvert Fald har haft sin Landsmand i Tan­ kerne, naar han siger, at Schwitt altid talte »mærkværdigt stødvist og med mange særegne Bevægelser med Hænderne som de fleste Mænd af jødisk Afstamning«. Interessant er det iøvrigt, at Brandes-Figuren ellers lige til »Lykke- Per« ikke bærer jødisk Navn og næppe heller særlig jødiske Træk. A lfred Ipsen giver i Romanen »Venus« 1907 en ret fyldig Replik- Karakteristik; vi ser et Glimt af Brandes S. 73 og stifter nærmere Be­ kendtskab med ham S. 106— 09, hvor han paa en Kunstudstilling bl. a. udtaler: »Der er ellers ikke videre morsomt heroppe. Middelmaadighe- den breder sig. Man ligefrem forfærdes over den Mængde Middel- maadighed, et lille Land som vort formaar at frembringe. Det er alt sammen gamle Veje. — Jeg synes dog, der er en Del at glæde sig over, naar man fordyber sig i Samlingen, svarer en tilstedeværende Maler.