GeorgBrandes

191 verdenen et fyldigt Bidrag til Forstaaelsen af den skadelige Indflydelse, Brandes’ Virksomhed havde i manges Øjne (S. 1 22 ): »I Anledning af Georg Brandes’ Død udtalte forskellige tyske Kritikere, at hans Arbejder tilhørte Fortiden og havde udspillet deres Rolle. Jeg tror nu ikke, det er rigtigt. Saa talentfulde Ana­ lyser, som mange af hans, især af danske Digteres Værker, vil — trods alle Brøst og Mangler — beholde deres Værdi og kunne læ­ ses med Udbytte af endnu ufødte Slægter. Men »Brandesianismen« er uhjælpelig død og opstaar aldrig mere. Den har gjurt en Del Ulykker og lidet Gavn. I P. Jacobsen udtrykte en Gang dens Pro­ gram i de kendte Ord: »Lys over Landet, det er det, vi vil.« Nu kan vi føje det manglende Rim til: »Løgn over Landet, det blev det til.« Fjern Løgnen, dræb Sagnet om Georg Brandes! Hans Minde vil være bedst tjent dermed.« Viggo Stuckenberg siger i sin Hilsen til Brandes i »Studenterbladet« 3-11— 1896 bl. a.: »Forsvandt De, blev der et Hul i min Tilværelse, for­ svandt De, kendte jeg ikke Danmark.« Endvidere kan der læses en Del mellem Linjerne i de tre Breve til Brandes, fra Stuckenberg — genop­ tryk i Gyldendals »Mindebog« i 1934. Harald Tandrup skriver 6-10— 16 i »Verden og V i« : »Han har visselig Fejl — ikke i sit Fag og sin Kunst, thi der naar han det ypperste — men i sit Temperament. Han er en af de klogeste Mænd, vor Tid har frembragt, men han lider under Tidens Fejl, han har ikke rigtigt kunnet gøre Skridtet fra Klogskab over i Visdommen. Hans Hjerne er uforlignelig, men om hans Hjerte ved man intet. Derfor forekommer det mange, at der er mere Sti­ mulans end Styrke i den Drik, han skænker os.« Sprogforskeren, Prof. Vilh. Thomsen skriver i »Berlingske Tiden­ de« 20-2— 1927 bl. a.: »At han ikke efter Hauchs Død blev Professor i Æsthetik ved Universitetet, hvortil han tidligere var blevet betragtet som selv­ skreven, var utvivlsomt hverken retfærdigt eller helt klogt, om det end ikke kan nægtes, at han selv havde megen Skyld deri ved den skarpe og for mange stødende Maade, hvorpaa han efter sin Hjem­ komst fra Rejsen optraadte i sine Forelæsninger og Skrifter. Fra 1870’erne af kom vi efterhaanden fjernere fra hinanden paa Grund af Forskel i Temperament og Anskuelser. Men aldrig har jeg glemt eller kan glemme mit Ungdomsvenskab med Georg Brandes, og Minderne derom vil jeg, saa længe jeg endnu faar Lov at leve, al­ tid bevare i Taknemmelighed.« I »Breve fra og til Christian Winther«, udgivne af F. L. Liebenberg