GeorgBrandes

184 Stridende, de, som aldrig overgav sig. Ideernes uovervundne Fane­ bærere, det Nyes forfulgte og forgæves forfulgte Talsmænd — Tan­ kernes Kæmper og Kæmpende var det, han viste os, og som en Asgaardsrejn førte han deres Skikkelser over Landet, for at opdra­ ge os til at ville, til at arbejde, til at sammenligne og til at træde Nøjsomheden under Fødder — den Nøjsomhed, som hedder Mid- delmaadighed.« Bang nævner her Dalgas, Tietgen og Brandes som de tre Genop- byggere efter 64. Højskoleforstander Holger Begtrup har i Tidsskriftet »Den danske Højskole« 1902— 03 en Artikelserie om Brandes; han skriver heri (Aarg. 1902, S. 605) bl. a.: »En Ting staar fast: Der er ingen, som i vore Dage har et Kald som Brandes til at være Mellemmand imellem det lille Danmark og det store Evropa. Ingen Fremmed kan forstaa den danske Poesi saa godt som han, og ingen Dansk kan forklare den saa godt for Fremmede som han. Omvendt har ingen Dansk kunnet tilegne sig saa meget af Udlandets aandelige Kultur som han, og ingen Ud­ lænding har kunnet givet os Danske saa levende et Indtryk af sit Hjemlands Kultur som vor Landsmand Georg Brandes.« Ivar Berendsen har i en Pjece »Georg Brandes i Tidens Strøm«, 1927, en Bearbejdelse af Mindetalen i Studentersamfundet, følgende Udtalelse — efter at have omtalt sit første Møde med Brandes, der foregik i det Vedelske Hjem : » ... Det var ikke Anskuelserne, men Paavirkningen til Selv­ virksomhed; det var ikke Løsningen af Problemerne, men Paavis- ningen af, at der laa Problemer; det var ikke Tolkningen af nogle Forfattere — hvad brød jeg mig om den? — det var Perspektivet, Sammenhængen fra det mindste Støvgran, ja fra det usynligste smaa til det højeste og det største — , det var først og fremmest Trangen, Nytten, Nødvendigheden af Personlighedens Gennemar­ bejdelse, jeg i ny Lykkefølelse bragte med mig hjem hin Efter- aarsaften i 1882.« Forfatteren Knud Bruun-Rasmussen skriver i sit litterære Maa- nedskrift »Femte November« 1927, i »En Ligtale« om Brandes S. 87: »Han havde Modet til at være sig selv, til at lancere et nyt An­ sigt, der ikke med Flid var opformet efter den herskendes Profil. Han havde Modet til at sætte sig til at tænke selv og siden tale, som han lystede. Det var noget nyt dengang, og det vil altid være noget nyt. De træge vil tillægge den nye Mand slette Motiver. Man vil gøre ham til en Forfører og en Apostel for Uforstand. Dertil udnævnte man da ogsaa den nu afdøde. Den eneste Lighed, der vil