GeorgBrandes

1 8 1

frisk Lufttilførsel i Landet og aandelig Frihed. Det var jo ikke Smaating, og i visse Henseender har vi allesammen Brandes til Forudsætning og derfor svært ved at dømme til Bunds, selv om vi har været med fra først til at betale Omkostningerne med et Kraft- tab og senere med en mere tilfredsstillende Ubekvemmelighed. ... ogsaa de, der beundrede Brandes’ glimrende Talenter og ukuelige Kraft, uden at være imponeret af hans Aand, kunde ikke undgaa at se det, som var elskeligt ved ham, hans Uforbeholdenhed, hans Naivitet og hans Trang til Sympati. Chr. Richardt skrev i sin Tid, at han kunde ikke blive vred paa Brandes. Det var ogsaa svært! Naar han den ene Dag havde gjort noget som man ikke syntes om, gjorde han den næste noget, som bragte det i Glemme. Det var det farlige ved ham, at værdifuldt og skadeligt paa en saa forvirrende Maade var forenet hos ham.« Dr. phil. Frederik Schyberg er en af de yngre Litteraturhistorikere, der føler sig i Gæld til Brandes, som han sammen med Vald. Vedel nævner i Forordet til sin Doktordisputats om »W a lt Whitman« 1933, idet han udtaler: »Jeg føler Trang til som Slutning paa denne Indledning til en litterær Monografi at udtrykke min Beundring for Georg Brandes, som med sin enestaaende syntetiske Evne formaaede at anskue og overskue saa stor en Del af Verdenslitteraturen ...« Og i »Dansk Teaterkritik indtil 1914«, 1937, S. 274 hedder det: »Georg Brandes interesserede sig sit Liv igennem, naar man ser nøjere til, meget lidt for Teater og slet ikke for Skuespillere. Naar han i sine senere Skrifter lejlighedsvis strejfer dramaturgiske eller blot teater- mæssige Emner, røber han Litteratens Ukendskab og Videnskabsman­ dens Naivitet— overfor Teaterspørgsmaal velkendt ogsaa hos mindre Aander og større Videnskabsmænd end G. B. Georg Brandes hører i Virkeligheden til den Del af det litterære Publikum, der foretrækker at læse et Skuespil fremfor at se det opført.« Og 4 Sider foran, under Omtalen af Kampen for de nye Ideer: »Det er Brandesianismens store Fortjeneste, at denne Kamp blev taget saa dygtigt, saa begejstret og saa lidenskabeligt op gennem disse tre Aartier, og de tvivlsomme Ud­ slag, Polemikken til Tider gav sig, faar sin fulde Forklaring og Und­ skyldning derved, at den var, og maatte være, en Kampbevægelse .« Professor E jn a r Thomsen har med »Dansk Litteratur efter 1870«, 1935, givet et af de sidste Bidrag til Brandes’ litteraturhistoriske E f­ termæle; han skriver S. 24 om, hvad han kalder »det centrale i G. B.«: »Nedenstaaende Redegørelse for hans Modning vil omhandle en