GeorgBrandes

Sidste Sværdslag. Efterladenskaber.

Overgangsstadiet til Georg Brandes’ sidste Værker faar følgende Karakteristik i den store danske Litteraturhistorie, hvor Vilhelm An­ dersen skriver (IV , 198— 9 9 ): »Man kan ved at læse dem faa det Indtryk, hvortil man maa vænne sig, naar man ser en lidenskabelig Produktionstrang, Aan­ dens Eros, kæmpe imod A lderdomm en : at Oldingen ligesom Skyg­ gerne i Homers Underverden leger med de Vaaben, hvormed han som Mand har kæmpet. Dog er der selv i disse flygtige Bøger et Liv: Trodsen, ikke blot imod Spidsborgernes Anstændighedsbegre- ber, Skyggen af »Sædelighedsfejden« før Aar 90, men Trods imod Plebejernes Herredømme. A f Trods fremgik ogsaa Brandes’ indtil videre (1925) sidste lille Bog. Men Trodsen gælder her den gamle Modstand mod Bran­ des’ »frie Tanke«, nemlig »den religiøse Reaktion«, som nu siges at have været stærkere end nogensinde før i det 19. Aarhundrede, men som ogsaa han har faaet det stærkeste Indtryk af efter Ver­ denskrigen. Medens Bagatellerne om det 18. Aarhundrede ligger lige i Fortsættelsen af Bogen om Voltaire, er »Sagnet om Jesus« 1925 et Modstykke til Forelæsningen om Homer. De to Smaaskrif- ter markerer de to Højder i den europæiske Aands Historie, hvor­ fra ogsaa Brandes’ Aand har sit Udspring.« »Sagnet om Jesus« indleder med at udrede det schweitziske Van- dresagns Historie, der handler om Vilhelm Tell-Skikkelsen fra det 14. Aarhundrede, og hvorom Brandes slutter: »Han har aldrig været til; men det gør ham intet A fbræk ; han er og bliver et virksomt Ideal, og han behersker som Forbilled Sindene. Det samme gælder om en Skik­ kelse, der som han tilhører Sagnets Verden, men har udøvet en ganske anderledes gennemgribende Indflydelse paa europæisk og amerikansk Sjæleliv.« Og paa næste Side paabegynder Brandes saa sin Bog med disse L in jer: