GeorgBrandes

139 I et nogenlunde samtidigt Brev til Dr. Pingel skrev Drachmann: » ... Brødrene Brandes forstaar ikke mig længer, og jeg er op ­ hørt at ville forstaa dem. Jeg vil — som Jean Jacques (Rousseau) — tilbage til Naturen, til det Naive, det Oprindelige, det Usammen­ satte, hvad man nu vil kalde det. Men dette, véd jeg, er Abracada­ bra i deres Øren.« Brandes fik intet Svar fra Drachmann og skriver til hans Frue, som var ked af Bruddet: »Holger har hyllet sig i en megetsigende Tavshed og derved til­ kendegivet, at han ikke ønsker Forsoning.« I Bogen Aaret efter om det moderne Gennembruds Mænd følte Drachmann sig bl. a. fornærmet over en Passus, hvori hans Bog »Der­ ovre fra Grænsen« omtaltes som skrevet paa Bestilling af »Det nitten­ de Aarhundrede«; og i sin Bog »Skyggebilleder fra Rejser i Indland og Udland« samme Aar (1883) sætter han saa i »Ostende-Briigge« den nye Litteratur paa Plads i følgende Vendinger (S. 157— 6 0 ): » ... det var et fremragende Talent, som begyndte; et stort Hjær- te, store Evner, stor Forfængelighed; og derefter fulgte mindre Ta­ lenter lige ned til Karikaturerne. Der blev boret og filet og ætset og bejset; Tænkernes Tanker og Digternes Følelser bleve tagne fra hinanden, som de smaa Hjul i et Uhrværk, og der blev smurt med Olie og pillet og p u d s e t... ... Men Held den Mand, der føler, at hans Sjæl bliver syg i et Kompagni, hvor selv det fremragende Talent ikke formaar at dæk­ ke over Kombattanternes Brist og Svaghed: skuffet Ærgerrighed, krænket Forfængelighed, Racehad, Trøsteløshed, Bitterhed, Tvivl og Trods, Alt sammen kastet i Bunke med redelig Sandhedstrang og Sandhedssøgen — held ham, at han endnu har Kommando over sig selv og kan vælge sig sin egen V e j: ligegyldigt hvorledes den betegnes!« En halv Snes Aar varede dette Uvenskab; i 1892 tog Drachmann selv Initiativet til at opnaa en Udsoning, idet han sendte et aabent Brev til Brandes, dateret 21. Juli; det findes optrykt i 3. Bind af »Lev­ ned« S. 323— 25 og udtaler bl. a.: »Jeg bøjer mig hverken for din Avtoritet, hvor begrundet den er, dine Kundskaber, hvor mange de er, din Produktionsevne, der er i Slægt med min, din Stilling som Fører i den store Falanks af fri og frelse Mænd. Jeg véd saa omtrent nu, hvad jeg duer til; og jeg duer mindst af alt til at være i nogen Livvagt. Jeg er hverken aandrig eller kundskabsrig eller literær eller noget af alt det; jeg er en Mand, der elsker Styrken, Skønheden og