GeorgBrandes

112 Fremstilling af historiske og filosofiske Ideer: en Tidsalders Aand, en Folkekarakter, en menneskelig Grundtype er Formaalet for hans Studium. For Sainte-Beuve var Kritikken først og fremmest Menneskekundskab; hans talrige Bind Undersøgelser af fransk Litteratur og Aandshistorie er det vigtigste psykologiske Arkiv Verden besidder. Gennem Studiet af Litteraturens Former og Ideer trænger han ind til Afkrogene af den individuelle Psykologi. Brandes’ Kritik er et behændigt Udvalg af begges. Som Taine in­ teresserer han sig fo r Kulturideen, som Sainte-Beuve for Person­ ligheden.« Endelig skal nævnes »Litterære Studier« fra 1928, hvori først og fremmest findes et Optryk af Rubows allerede dengang tolv Aar gamle Afhandling om Brandes’ Forhold til Taine og Sainte-Beuve — men desuden Nekrologen, hvori bl. a. henimod Slutningen staar: »Brandes’ Styrke som Kritiker var det Klarsyn, der forstaar at gribe Urfænomenerne i de anskuede Personligheder, som de viser sig i Kunstværket. Paa den psykologisk-æstetiske Vej, han slog ind paa, er Litteraturlæsning og Litteraturforskning i Dan­ mark bleven siden ham ; paa dette Omraade som paa andre pege­ de han bestandig mod Midten og vil derfor altid blive æret som et Forbillede. Han vilde ikke være naaet saa vidt, om han ikke havde besid­ det to medfødte, sjeldne Gaver. Den ene var denne levende Kunst­ sans, som vi skylder saa mange uforglemmelige Karakteristikker ... Den anden Gave Guderne gav ham, var Sjælegranskerens.« Disse Citater antyder Arten af den Kritik, Brandes byggede paa — Pladsen her er ikke til yderligere Paavisninger og Redegørelser. Af større almen Interesse vil det maaske være i Rækkefølge at efterspore de forskellige Bidrag fra Brandes’ egen Haand, der kendetegner hans begyndende Forfatterskab, samtidig med at forskellige Emner frem­ drages, hvorover den vordende Kritiker har udviklet sine Evner. »Som de Fleste, der har gaaet i en bedre Skole, skriver Brandes i Forordet til sine »Ungdomsvers«, har jeg i mine unge Dage, mest i Drenge- og Ynglinge-Aarene, skrevet en Dels Vers. ... De fleste Prosaforfattere har skrevet Vers i nogle Aar før de begyndte at skrive Prosa. Skjønt det at kunne skrive metrisk og rime nogen­ lunde eller at have kunnet det, paa ingen Maade er nogen Betin­ gelse for at skrive en god Prosa, er Rimeriet dog uden Tvivl hyp­ pigt en Forskole dertil, som ingenlunde er at foragte.« Under Kapitlet »Skole- og Studenteraar« er citeret Strofer af de allerførste Vers, Brandes har formet; det var om sin første Barnefor-