GeorgBrandes

Udvikling til Kritiker. Begyndende Forfatterskab.

G eorg Brandes* Indsats i dansk Aandsliv maa for en Del ses i Sammenhæng med et tilsvarende økonom isk-industrielt »Gen­ nembrud«, som bl. a. Oprettelsen af de første Dampskibs- og Jernbane­ forbindelser var Udtryk for. Aaret 1857 danner her Skellet, idet Næringsfrihedens Indførelse og Øresundstoldens Bortfald fandt Sted paa dette T idspunkt og efter­ fulgtes af et stort Opsving i Handel og Industri, som g jorde Hovedsta­ den til et vigtigt Knudepunkt, fremskyndede dens Vækst til Storstad. København havde kort forinden indført en hidtil ukendt Bygge­ frihed udenfor Voldene, hvilké sidste først faldt just i de Aar, da Brandes begyndte sit Oprydningsværk; Befolkningen udenfor Søerne var i Mellemtiden steget til omtrent det seksdobbelte. De nye Bydele, der skød op, kom til at ligge mellem Nørrebrogade og Vesterbrogade og videre ud mod Frederiksberg, ligesom der opstod nye Kvarterer ved Gammelholm, Nyboder og i Sundby; i 70’erne rejstes Voldkvartererne, efterfulgt af Bebyggelsen paa Østerbro. Selve Indbyggertallet (-f- Frederiksberg), der i 1870 laa ved 181,000, mere end fordobledes i de kommende tredive Aar — for ved Aarhundredskiftet at runde de 400,000. Brandes giver i »Levned« II, Side 58— 62 følgende Billede af de forbaandenværende Tilstande paa Aandslivets Omraade, der sammen­ holdt med ovenstaaende danner Baggrund for Halvfjerdsernes Gennem­ brud; Brandes vender h jem fra sin store Udenlandsrejse og skriver: »Det Kjøbenhavn, hvortil jeg vendte tilbage, var ikke lidet forskelligt fra det, jeg havde forladt. I hint herskede endnu uanfægtet, hvad man dengang betegnede som Frisind og antog for Frisind. Havde man end brugt Nedslaaetheden efter vor ulykkelige Krig til en Forfatningsændring i de velhavende Klassers Interesse, saa var selve disse dog udadtil officielt Lighedens og en vidt- gaaende Friheds Talsmænd. Naar man havde anerkendt Kejser-