GeorgBrandes

102 andre knytter til en Fredsslutning. Menneskene, og paa dem alene kommer det jo an, vil forblive ganske de samme efter en Freds­

slutning som før den.« Og længere fremme:

»Man taler om at grunde et Forbund, der skal samle alle de forsonede Stater under sine Vinger. Men først vil de, som forkyn ­ der Forbundet, ordne alle Forhold til deres Fordel alene. Det er i Historien 100 Gange set: Saasnart en Magt har opnaaet hvad den attraaede, vil den Fred for at forblive i uforstyrret Besiddelse af det Indvundne.« Brandes, som i Aarene fø r Krigen havde rejst meget og skrevet mindre, tager i 1914 atter fat i Studerekammeret og begynder at ud­ sende det ene store Værk efter det andet, nemlig foruden de to nævnte Bøger om Krigen Tobinds-Værkerne om Goethe, Voltaire, Cæsar og Michelangelo. Næsten i samfulde syv Aar maatte Brandes bekæmpe sin Rejselyst — men i Foraaret 1921 opholder han sig i Italien, og Aaret efter naaede han et længe eftertragtet Maal: Grækenland. Om denne Rejse — som om mange andre Rejser og Begivenheder fra Brandes’ seneste Aar — kan man læse i den livlige Bog, hans Privatsekretær Fru Gertrud Rung udgav i 1930 »Georg Brandes i Samvær og Breve«, der desuden indeholdende en Mængde Amatørfotografier. Større Fester og Sammenkomster skyede Brandes i de senere Aar; i August 1926 deltog han dog i en Sølvbryllupsfest, som Vennen, Magi­ ster H. V. Clausens holdt paa Hindsgavl, men trættedes hurtigt. Den 26. Oktober samme Aar blev det 60-Aarsdagen fo r Udsendel­ sen af Brandes’ første Skrift »Dualismen i vor nyeste Ph ilosoph ie «; den fejredes sammen med en snæver Vennekreds i det Rung’ske Hjem ■— Fru Rung beretter om denne Aften (S. 224— 26) bl. a. følgende: »T il Pigen, der lukkede op for ham, sagde han spøgende: Jeg kommer lidt sent; jeg er nemlig den Kat, som skal slaas af T øn ­ den i Aften. Han syntes veloplagt, drillede og lo, men da han rej­ ste sig for at svare paa Talen til ham, formede hans Ord sig som et vemodigt Tilbageblik, og vi følte alle, som var dette et Farvel. Han sagde bl. a.: ... De har villet mindes mit Diamantbryllup med Literaturen. Diamanten mangler desværre. Jeg kan daarligt fejre, at jeg 60 Aar i Træk er bleven skældt ud i den nordiske Presse. Min første lille Bog er grundigt glemt. Den var forberedt i 4 Aar, rettet mod F ilosoffen Rasmus Nielsen, dengang dansk Literaturs Enehersker, nu sporløst glemt og med ham naturligvis Indlæget imod hans Fi