GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

9 i var det dog tolv Timer for silde: Kongressen havde sluttet sin Session, General Bierce var aftraadt med sit Kabinet, og Buchanan, den nye Præsident, var bleven inaugureret. Det var højst ærgerligt for min Broder, efter at have været saa nær det ønskede Maal, paany at see det skudt ud i Fremtiden, og flere Uger hengik i pinlig Uvished om den nye Regerings Anskuelse i Sagen. Min Broder, der naturligvis forblev i Washington, sendte min Fader i Philadelphia jevnlig Beretninger om Forholdene. Endelig kom der et Brev fra ham af 21de Marts, der meldte Følgende: »Jeg har havt en Samtale med General Cass (den nye Statsminister); han sagde, at han havde sendt Bud efter mig af to Grunde — først for at undskylde, at han endnu ej havde kunnet optage Underhandlingen og at lade mig vide, at endnu en Tid vilde hengaae, inden det kunde skee. Man var saa optagen med Ud­ nævnelser og andre presserende Sager, at det var umuligt at tage fat paa Sundtolden; men han begyndte at see en Ende derpaa, og om en kort Tid vilde han kunne indlade sig paa Sagen. Dernæst havde han indbudt mig til en Samtale for at udbede sig en Forklaring over, hvorfor Danmark først havde forlangt en noget større Sum og derpaa et reduceret Beløb, og tillige for at bede mig om et Exemplar, ifald jeg havdo et saadant, af den Konvention, som man underhandlede om i Kjøbenhavn med de andre Magter, og som Regeringen maaskee kunde foretrække for det Konventionsudkast, man i Washington havde underhandlet om.« Efterat have givet den ønskede Forklaring og beklaget ikke at have modtaget nogen Med­ delelse fra vor Regering om den Konventions Indhold, hvorom man underhandlede i Kjøbenhavn, tilføjede min Broder; »Men man vil have bemærket af mit Udkast, at der var sørget for, at de Forenede Stater nød Fordel af alle de Begunstigelser, som af Danmark maatte blive til-

Made with