GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

højeste Grad spændende o g rædselopvækkende, om Skibets voxend e Ødelæ ggelse og Mandskabets uhørte Lidelser ved Sygdom , Mangel og haardt Arbejde, medens Orkanstormene rasede med Hagel og Snee, og H avet uaf­ brudt var i det vildeste Oprør, hvortil kom det pludse­ lige Fæ nom en , at Vinden i et Øjeblik sprang fra en svær Storm af SV . til en Storm af NV . A lt bebudede saaledes en uundgaaelig Undergang, men Officererne og det udmattede Mandskab kæmpede med ufortrødent Mod indtil Morgenen den 17de Januar, da det Syn, de mest gruede, for, nu viste sig for dem, nemlig en høj Klippe i kun fire Miles Afstand. Med uhørt Anstrengelse lykkedes det at vende Skibet fra Land mod SV . over, men nu. saaes Klipper og Skjær med himmelhøje Brændinger forude, og de mærkede da, at de vare komne ind i en Bugt, skjøndt Hagel, Snee og Storm frembragte en D isighed, der af og til skjulte A lt. D eres eneste Haab stod til at undgaae det høje Land og om muligt finde en Ankergrund. Mørket kom over dem, medens de endnu laae derinde mellem Klipperne, og V inden stod med Søen ret ind fra det vilde Hav. Endelig Kl. 6 om A ftenen fik de Lodskud paa 30 Favne Sandbund og saae nu flere Fyr paa Klipperne. D e skjød derpaa N ød ­ skud, Skud paa Skud, men først den 18de Januar om Morgenen kom en Baad ud med fire Mand, af hvilke de to vare Lodser, der erklærede, at aldrig havde man kjendt til sligt et Uvejr, og at de ej for hele Skibets Værdi vilde blive ombord, dersom man ej strax gik under Sejl, da S ted et var yderst farligt; der var enH avn ti engelske Mile derfra ved Byen Newport, men Fre­ gatten maatte, for at naae derhen, først gaa til Ankers ved Pladsen Cormot, da der var et Sted, den ej kunde passere uden med Højvande. Ikke førend den 20de Januar naaede derfor det synkefærdige Skib tilN ewpo rts