GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

8 o

imedens Partiets Masse har delt sig imellem det reaktionære og det demokratiske. Det demokratiske Parti, overbeviist om de umaadelige Vanskeligheder, der optaarne sig fol­ dets Principers Udførelse, seer kun Haab i en Kamp paa Liv og Død mod de gamle Ideer i en blodig, voldsom og grusom Krig med Fortiden.« Jeg har ikke kunnet modstaae Fristelsen til at gjen- give Ovenstaaende af min Broders Brev af 18de Avgust 1851, da det forekommer mig interessant at see, at ad­ skillige af disse Bemærkninger ere siden den Tid gaaede i Opfyldelse. Men skjøndt Evropa har gjennemgaaet svære Rystelser og frygtelige Krige, saa er det et sørge­ ligt Faktum, at nu, 34 Aar efter hin Tid, staaer man i Evropa ganske paa det selv samme Standpunkt, og i alle disse Aaringer have Nationerne været fuldt rustede, be­ standig forøgende deres Armeer og Forsvarsmidler i Fæst­ ninger, Jernbaner osv. Overraskelsens Tid vedblev for min Broder. Den 3die Februar 1852 fik han et Brev fra Christian Bille af 28de Januar, hvori han skriver: »Kjære Torben, Du er udnævnt til Legationssekretær i London og faaer Ordre i Dag til strax at begive Dig derhen for at være der nogle Dage forinden min An­ komst. «' Christian Bille gik selv til London som overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister. Denne min Broders Udnævnelse havde en dobbelt Glæde for ham og os, først den, at det var en Forfremmelse i Karriéren, men dernæst fordi Vejen hjem til os gik over London. Nu først kunde vi gjøre sikker Regning paa en snarlig Gjenforening. I Mellemtiden blev han bekjendt med den store Verden i London, med Dronning Victorias pragt­ fulde Hof, de sammenpakkede, elegante Rotiis, de store sildige Aften -Dinners osv., men hvad han fandt større