GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

7 5

Istedslagets glimrende Sejr kort efter, den 25de Juli 1850, fordunkledes ved Tabet af de udmærkede Officerer, General Schleppegrell, Læssøe, Trepka og de mange Brave, der her fandt Døden. Man gjør sig ingen Begreb om den Spænding, hvori vi i Amerika henlevede Tiden imellem Haab og Frygt, som netop ved Fraværelsen blev desmere pinlig, og den bidrog til at kaste mig og min Søster Nora paa Sygelejet; i sex Uger var hun senge­ liggende, i tre Maaneder jeg. Endnu vedblev den blodige, sørgelige Krig at rase i Hertugdømmerne, og om end den 4de Oktobers uforglemmelige Kamp ved Frederiksst-ad vel styrkede Modet og forøgede Beundringen og Tilliden til den danske Tapperhed, saa gyste man dog over det frygtelige Blodbad efter sex Dages Udholdenhed, i Nattens Mørke, oplyst af den brændende By. Paa Grund af mit og min Søsters svækkede Helbred havde min Fader ansøgt om sin Afsked for at forlade Amerikas afkræftende Klima og vende hjem til Danmark. Min Broder ikke mindre end vi længtes inderlig efter at mødes. I et af sine Breve siger han: »Det lykkelige Hjem hos Eder staaer mig stadig i Tanker med dets huslige Glæder og Sysler, som jeg savner utrolig. At tumles om i Verden, at stifte nye Bekjendtskaber for at afløse dem kort efter med andre nye, at skue indiPoli- tikens skumle Gange og glemme Livets rolige og stille Glæder kan have sin Interesse, men jeg tilstaaer, at Om­ gang med faa, prøvede Venner, rolige Tider og den lille Verden hos Eder er mere i min Smag.« MinFader var ¿1851 bleven benaadet med Dannebrogs­ kommandørkorset, men endnu var hans Ansøgning om Af­ sked hverken antagen eller besvaret. Min Broder var i Uvished ogsaa o.m sin Stilling. Efter at Bjelke var kommen til Berlin og havde overtaget Posten der som Charge d’Afifaires, var min Broder bleven konstitueret som