GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

6g

var ude af Tjenesten, havde i Sinde, at vende tilbage til sin Post hos Fader, men derimod at oppebie Tiden, da Greven forsikkrede ham, at han vilde blive benyttet. Under disse Omstændigheder var der intet Andet for min Broder at gjøre end at forblive i Kjøbenhavn. I sit Brev af 18de December dette Aar (1848) om­ taler han sine Besøg til Rigsdagen, hvor han fandt, at Forsamlingen endnu ej syntes hjemme i de parlamentariske Forhold. Han bemærker ogsaa om Grundlovsudkastet: »Jeg finder det for liberalt, eller bedre sagt, for demokratisk; allerede nu befrygtes, at Bønderne ville faae en over­ vejende Indflydelse i Rigsdagen, og da de bearbejdes af herskesyge Demagoger, hvis blinde Redskaber de alle­ rede ved denne Rigsdags Sammensætning have beviist sig at være, vil den danske Rigsdag ikke komme til at repræsentere Landets virkelige Ønsker, men være et far­ ligt Demagogies egennyttige Organ.« I Vinteren 1848 var min Broder bleven benaadet med Titlen af Kammerjunker, der alt under Christian VIII. havde været bestemt ham. Han arbejdede stadig i Udenrigsministeriet ifølge Grev Moltkes Raad, og medens hans Tilbagerejse til Amerika ogsaa efter Grevens Raad var udsat, ønskede han at benytte Tiden til at gjøre sig bekjendt med Forhandlingerne og Akt­ stykkerne angaaende Sundtoldspørgsmaalet, som han jo ventede vilde komme paany frem i Amerika; han bad derfor Grev Moltke om Tilladelse til at erholde Mini­ steriets Dokumenter om denne Sag, hvorpaa der blev sendt ham en Masse Skrifter. At gjennemlæse og gjøre Udtog af denne Mængde Dokumenter var et stort Arbejde, der beskjæftigede ham i lang Tid. Resultatet var en ud­ førlig Afhandling om tidligere Sundtoldforhandlinger; men da vor Regering af Hensyn til Preussen fandt det bedst ej at lade den komme ud i Trykken, tog min Broder