GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

66

Skjæbnen med sine Uvejrsbegivenheder ved Ens Dør og spørger: »Er Du nu beredt til at opfylde de Pligter, Du i glade Dage har erkjendt for rigtige?« Som et Torden­ slag kom for os Beretningen om Oprøret i Hertug­ dømmerne, Bevægelsen i Kjøbenhavn, Rustninger og For­ beredelser til Borgerkrig, at hele Tydskland tillige rejste sig imod os, at Alle hjemme, Høje og Lave, stod som een Mand om at værne Fædrelandet. Og nu skulde min Broder gaae her i Amerika uden at dele Farer og Sorger med sine Landsmænd — denne Tanke knugede ham og blev ham utaalelig. Paaskesøndag, medens Moder og vi Søstre vare i Kirke, gik min Fader og Broder en lang Tour. Da vi atter samledes i Hjemmet, meddelte min Broder os den Beslutning, han havde aftalt med Fader, at ville begive sig til Danmark og der tage Del i Krigen som Frivillig. Min Moder, der var Kjærligheden og Øm­ heden selv, har altid viist Fasthed, naar det gjaldt Pligt; hun gav os Andre atter nu Exempel paa sjelden Styrke og Kraft, ved ingen Taarer eller Indvendinger tillod hun sig at rokke min Broders Beslutning. Den 29de April af­ rejste han med Paketten, uagtet alle hans Venners An ­ strengelser for at holde ham tilbage ved at ville bevise ham, at det var en urimelig Patriotisme og en utidig Pligt­ følelse, da han jo i Grunden var ansat i Embede hos sin Fader. Hvad vi led og pintes ved alt dette, kan ej be­ skrives. I Kvaler og søvnløse Nætter hengik Tiden for­ inden hans Afrejse, og saaledes gik ogsaa Maaneder hen, efterat han var skilt fra os. Jeg begriber ej, at man kan lide saa meget og dog leve. Men skjult under Smerter og Sjælskvaler næres ubevidst Haabets Spire. Og dog var den første Efterretning efter hans Ankomst til Kjøben­ havn denne, at han laae dødsfarlig syg, og at det be- frygtedes at ville blive til Tyfus. I mere end en Maaned

Made with