GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

6o

staaer i at see mange af sine forudfattede Forestillinger tildels kuldkastede, og, fra at være sunken næsten ned til Frysepunktet, langsomt føle Varmen hos sig stige opad ved at finde, hvorledes man Dag efter Dag træffer Sager og Gjenstande, der vække Ens Følelse og Inter­ esse, Ens Forstand og Skjønhedssands eller berøre Hi­ storien. Naar man tilsidst fatter den uhyre Mængde af Storhed og Skjønhed, som er samlet i Rom, saa føler man Begejstring for Byen, og Rom er igjen i Ens Øjne det evige Rom, den gamle Stad, hvis Historie er Evropas, hvor man lever lige som i Anskuelsen af Tusinder Aar, og nu betragter man Alt med et poetisk stemt Sind, og man ønsker ikke, at Rom skulde være anderledes, end det er.« Fra Rom tog de over Terracina til Neapel. »Den flade Kampagna med Ruiner af Templer og mægtige Vandledninger, hvilende paa umaadelige Buer, det øde Land, hvor intet Levende sees undtagen det smukke, bredhornede Kvæg, der er Landet egent og bevogtes af banditudseende Hyrder— dette med Bjergene, Havet og Rom, den stolte Verdensstad, i det Fjerne var sandelig et højst malerisk og mærkeligt Billede.« Ved Nattetid ankom de til Terracina, et sandt Røverhul. »Frygtelige Klipper, brudte i fantastiske Former, stige brat ned til Havet, givende kun Plads for- Vejen, Vinden blæste en Orkan, Bølgerne slog i rædsomme Brændinger tordnende mod Land — denne vilde Scene belyste en Halvmaanes blege Lys — ingen Mennesker saaes uden vi to Rejsende. Endelig kom Diligencen fra Neapel og fremkaldte en pittoresk Scene: Postilloner og Konduktører med Lan­ terner, søvnige Rejsende, jagede ud af den magelige Vogn i Nattens kolde Blæst, Skjænden og Eder, og en gammel Bassist, der jamrede sig af Fortvivlelse over sin tabte Kuffert i en egen brummende Melodi — og I have