GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

50

grønt i det skjønneste Foraarsvejr. Rundt om lød Fugle­ sang fra de med røde og hvide Blomster bedækkede Frugttræer og Syrenbuske. Underlig stod den gamle Slots­ ruin imellem de blomstrende Træer midt i Naturens friske, jublende Glæde — ingen Ord eller Pensel kan tilfulde gjengive i Farver og Effekt det Herlige og Skjønne her i Heidelberg paa en saadan yndig Foraarsdag. Jeg er mig ret bevidst, hvor dyb den Trang dog er hos mig at leve paa Landet, til samme Tid som Længslen efter Eder Alle er tiltagen; thi at nyde det Skjønne ene er næsten umuligt.« Mange Aar senere nød vi Søstre den Glæde at være der med ham i den samme foraarsfriske Aarstid, men — Ungdomstiden var forbi, Alt forekom os saa forskjelligt! De Professorer, hvis Forelæsninger han bivaanede her, vare Bache, Mittermeir, Rau, Wangerow, Zopfl og Flere. A f disse beundrede han mest Vangerow, hvis klare, logiske Ræsonnement det var ham en sand For­ nøjelse at høre. Den Ensomhed, som saa ofte trykkende nedstemte hans Humør, blev snart hævet i det selskabe­ lige Heidelberg, hvor han fik mange Venner, med hvem han gjorde glade Udflugter i alle Retninger, og han havde desuden Adgang til mange interessante Familier, blandt hvilke Rath Schlossers paa »Stift Neuberg«, hvor han var en stadig Gjæst, og hos den rige Heitweiler paa dennes skjønne Villa »Charlottenberg«, hvor han tilbragte mange fornøjelige Timer. I dette Aar fristede vore gode Forældre meget min Broder ved at foreslaae ham at gjøre en vidtløftig Rejse, nemlig gjennem Schweiz og Tyrol til Italien, og tilbringe Vinteren der, forinden han gik videre med sine Stude­ ringer. Men da den preussiske Minister, som havde op­ muntret ham til at studere i Tydskland, tillige havde til- raadet ham ikke at forlade Evropa uden at have taget