GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

4 8

land for at studere i Kjøbenhavn, der satte ham tilbage i den pinlige Uvished om, hvad han skulde gjøre, da alle Andre havde tilraadet ham det Modsatte. Han siger i sit Brev, at han til sine Tider »kommer i Fyr og Flamme over den forbandede Uvished, der som en ond Aand svæver over mig«. Han var villig at studere hvor og hvad det skulde være, naar han kun vidste det Rigtige, Alt, fordi han i Tiden efter Faders Bøn skulde være sine Søstres Støtte. Vi have tynget imod vor Villie paa hans Hjerte fra tidligste Ungdom, og dette Hjerte elskede os dog trofast til det Sidste. Hvad skylde vi ikke ham! Hans Mismod blev dog noget fordrevet ved An ­ komsten til Danmark, hvor Alle viste ham den hjerteligste Venlighed. Det var kostelige Breve, vi fik fra ham. Den gode Onkel MichaeJ Bille gjorde en Rejse gjennem Landet med ham-, de besøgte sexten Præstegaarde og otte Herre- gaarde, og allevegne fik han Beviser paa den ægte nordi­ ske Gjæstfrihed. Broder var henrykt over vore skjønne Egne. Han udbryder: »Er det at undres over, at jeg elsker saa inderlig Naturen, eftersom jeg er født i et saa yndigt Land!« Hvad der bidrog til at gjøre hans Besøg til Fædrelandet dobbelt behageligt, var det Tilsagn, han fik om at erholde Ansættelse som Attaché hos Fader saa vel af Dankvvart, Direktør for Udenrigsdepartementet, som af Grev Reventlow-Criminil, der sagde ham, at der var Intet i Vejen for hans Udnævnelse til Attaché, und­ tagen saa længe han vilde som Student besøge Univer­ sitetet. »Det er med andre Ord,« siger han i sit Brev, »at jeg gjerne kunde drive omkring i Evropa, men ej som Student sidde paa en Bænk i et Auditorium.« Han foretrak imidlertid dette Sidste, bestemt paa at benytte paa den engang begyndte Maade sit Ophold i Evropa; han vendte derfor tilbage til Berlin og tog ivrig fat paa sine Studeringer, uagtet hans Fraværelse fra os Alle blev