GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

4 0

T extbog , men som disse at forudsætte, at slet ingen Bøger existere over den Gjenstand, de læ se over, er N arrestreger; det paaminder mig om M efistofeles’s Raad til Skolaren at passe vel paa, at Professoren ikke siger N og et, som ej staaer i Bogen.« Foruden de nævnte Professorer, hvis Forelæsninger han saaledes vilde bivaane i L øb et af Aaret, hørte han ogsaa to Gange om U gen Professor Stahl over de tyd sk e konstitutionelle Forfatninger, men siger om ham: »Som rigtig tydsk Lærd gaar Stahl ej alene de tyd sk e For­ fatninger, men naturligvis hele Verdens Forfatninger igjennem, førend han kan komme til de tydske, og for saa vidt jeg nu har hørt ham, og som han lader til at ville vedblive at gaae frem, vil det slet ikke forundre mig, om vi ej komme til at høre det mindste om Tydsklands, førend det bliver for silde at gaae ind paa den egenlige Gjenstand. Stahl er ellers en dygtig Mand, som jeg hører med Fornøjelse — han giver os en tydelig, klar og til samme T id lærd Udvikling af de konstitutionelle For­ fatninger. « Om Schelling yttrer min Broder: »Skjøndt han bliver rent uforstaaelig, naar han vil lave Vorherre og bevise, at han kom til at existere ved en Hændelse (Zufall), saa maa jeg dog beundre hans skarpe, logiske Aand, og kunde N og en gjøre Gud forstaaelig, saa var det Schelling.« Endvidere bemærker han: »Det er utroligt, hvad der ar­ bejdes i Tydskland i alle V idenskaber. N y e lærde og ypperlige Værker ere næsten hver D ag averterede i A viserne; man seer her ej tilbage, men fremad, intet videnskabeligt Værk holder sin Plads mere end nogle faa Aar, saa mange Forbedringer, nye Ideer og Fakta fremstaae, at et nyt Værk bliver nødvendigt, ja, Savigny har selv udgivet tre Udgaver af sin »Röm isches Recht«, hvoraf den anden er lige saa aldeles forandret fra den