GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

3 9 Efter sin Ankom st til Berlin tog han ivrig fat paa sine Studeringer ved Universitetet, hvor dog Forelæsningerne først begyndte den 7de November. Han udtalte i sine Breve en sand Glæde over alle de bekjendte Professorer, han her vilde høre, blandt hvilke den udmærkede Savigny og Schelling, som efter i den lange Tid af 30 Aar at have holdt sig tavs, arbejdende paa et nyt omfattende System i Filosofien, nu vilde foredrage samme for at kuldkaste alle ældre og navnlig det Hegelske, hvorover der var stor B evæ gelse og Forventning i Berlin. D e andre Professorer, til hvis Forelæsninger han indskrev sig, vare: Von Raumer, Dr. Heydemann, Dirkes, Rudorff, Dr. Zabelin, Trendelburg, Rostall og Rancke. Hans Tid var saaledes fuldt besat, da han desuden tog private Timer i Sprog og Fægtning og vedligeholdt en vidtløftig Korrespondance med os. Han skrev daglig næsten mellem 8 og 10 Timer; lig alle Studerende nedskrev han Fore­ læsningerne, medens de holdtes, men da det tydske Sprog endnu var ham noget fremmed, omskrev og ren­ skrev han bagefter sine Notitser. Han siger selv i et af sine Breve om denne Studeringsmaade Følgende: »Naar man seer de tydske Studenter med deres Bunker af Manuskripter og hører Pennens Susen og Brusen i Kollegierne, kan man let indbilde sig, at saadan en Op­ findelse som Bogtrykkeriet er et rent Drømmeri. Puchta bemærker ogsaa i sit Værk over »Institutionerne« i For­ talen: »Man wird es kaum läugnen können, so auffallend es klingen mag: der Einfluss jener Erfindung auf die Gestalt des Universitäts-Unterrichts ist im Ganzen fast unmerkbar; wir lehren grösstentheils noch eben so, wie wenn die Stimme des Lehrers vom Katheder noch das einzige Medium für die Mittheilung von Kenntnissen — Ohr und Hand die einzige Mittel ihrer Erwerbung wären.« Jeg har Intet imod Forelæsninger til Forklaring af en