GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

3 3 sin mest primitive Tilstand. V ed en uheldig Forsinkelse af Vognen, der skulde tage os til den daværende Route ad Erie Kanalen, udsattes vi for at komme for sildig til Baaden og havde da kun V alget mellem enten at for­ blive tre hele D ø g n i den usle Landsby Utica (nu en stor og blomstrende By) eller at stole paa en Forsikring af Agen ten for denne nye Vej, at ville bringe os i kor­ tere Tid til Niagara end med Kanal-Baaden. Min Fader slog til, da A g en ten tilbød selv at tage med Diligencen, der var fortrinlig og ny. Efterat have passeret en Strækning af 18 Mil over The roman sivamps, en Ørken, kom vi ind i Skoven — en snever Vej, dannet af utilberedte Træstammer, lagte paa tværs, og hegnet af den uigjennem- trængelige, tæ tgroende Skov, hvis Grene slog ind i Vognen, imedens Skovbunden var et Morads. Solen dalede, Mør­ ket faldt paa, Frygten for vilde Dyr opstod, men takket være Indianerne, der nok havde udryddet disse, slap vi med Skrækken og naaede endelig et Skovhugger-Værts­ hus, som Agen ten benævnte »Hotellet i Vienna«, enB y , der endnu kun existerede pr. Spekulation, men som nu maaske er i V irkelighed opstaaet. Glade vare vi dog ved Nattely, og næste D ag fortsatte vi ved Daggry vor eventyrlige Rejse gjennem Urskoven, hvor vi blev Øje­ vidner til de ulykkelige Skovhuggeres rædselsfulde Exi- stens i disse forfærdelige Sk ov e og deres Kamp med de mægtige Trær, som de havde svært ved at fælde ved Ild og Øxe. H ele Strækninger stod de høje Stam­ mer brændte til Kul, førend Ø xen kunde fælde dem til Jorden. Naar Vejen gik over en nogenlunde klaret Højde, saae man u d o v e r et Hav'af Skove og atter Skove, saa vidt Øjet kunde skimte. Endelig, efter 12 Timers Kjørsel, naaede vi ud af Skoven til O swego, en Havn ved Ontario-Søen. Her fandt vi et prægtigt Dampskib, der tog os ombord og bød os herlig indrettede private 3