GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

25 i selskabelige Glæder. A t hun var ualmindelig yndig, har jeg hørt af Mange, og da hun var af en slank, tid­ lig udviklet Figur, blev hun af Slægt og Venner i en m eget ung A lder draget frem fra den Ensomhed, hvori hendes Moder levede. Jeg har tidt hørt fortælle, hvor­ ledes man ogsaa skaffede hende og Moderen Indbydelse eller T ilsigelse til de store Hoffester, som saa ofte blev givne under Christian den VII, samt til Hofmaskeraderne paa den Tid, hvor hun, den stille, alvorlige, unge Pige, dengang kun 15 eller 16 Aar, tiltrak sig stor Opmærk­ somhed ved sin medfødte ædle Anstand, sit yndefulde Væ sen og sine fine klassiske Træk. Skjønt frygtsom af Naturen, havde hun et stort moralsk Mod, naar Pligten bød det, i Prøvens D age. D e begivenhedsfulde Tider i hendes Ungdom have vistnok bidraget til hendes dybe Religiøsitet, saa at hun daglig af indre Trang underholdt sig med Bibellæsning. — Under Bombardementet af Kjøbenhavn i 1807, da hun og Moderen maatte forlade deres Hjem for at søge Sikkerhed hos Justitsraad Hages, der vare flygtede ud til Amager, opdagede hun paa Vejen derud, at de havde glemt nogle vigtige Papirer; uden et Øjebliks Betænkning iler hun, den syttenaarige unge Pige, tilbage alene, medens Kuglerne suse i Luften, henter Pakken og finder sin Moder angstfuld ventende paa Langebro, hvorfra de nu see Frue Kirkes høje Spir vakle og derpaa med de tre, af Luerne oplyste, gyldne Kroner styrte ned i Flammerne. Her manglede Moder ej Mod ligesaa lidt som ved saa mange andre Lejlig­ heder i sit Liv. D a min Fader allerede i det første Aar af deres Æ gteskab maatte forlade hende for at tage til Vestin­ dien i Forretninger, saa flyttede hun til sin Moder, der uden at være rig dog havde tilstrækkelige Midler til ikke alene at have givet sin Datter et smukt Udstyr og