GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

i 8

A ch és (Agiers?) Død. Som Ejer af en Plantage paa St. Croix troede jeg i Forbindelse dermed at kunne finde en fordelagtig Beskjæ ftigelse i dette Embede, som engang havde været mig forundt, men som Krigens Udbrud, som meldt, havde hindret mig fra at tiltræde, o g hvor- paa Over-Auditør A ch é havde siden vundet et Slags Hævd ved at beklæde samme under den hele engelske Okkupations- Tid. Jeg ansøgte derfor om at maatte træde tilbage i denne Post, hvilket allernaadigst blev mig tilstaaet. Jeg ankom saaledes igjen til St. Croix i Aaret 1822. Paa den Tid var Øen i en ynkelig Forfatning under flere Aars M isvæxt, lave Sukkerpriser o g en her­ skende Miskredit i Europa for alle Vestindiske Besiddelser, der gjorde, at enhver Panthaver vilde have sine Penge, uanseet at ingen Kjøbere fandtes, der i Panter som v e st­ indiske Ejendomme vilde anlægge Kapitaler, og da hele Øen, som en naturlig F ø lge af Kolonial-Forholdet under et tropisk Klima, var forgjældet til det fulde Beløb af Ejendommens Værdi, beregnet efter en naturlig Gjennem- snits-Indtægt og i Forbindelse med en rimelig Rentefod, ja endog langt derover paa Grund af M isvæxt, var For­ styrrelsen i disse Gjældsforhold bragt til det Yderste og syntes at kræve en Mellemkomst mellem Mand og Mand fra Regeringens Side til Retfærdighedens Haandhævelse. I England blev jeg af Flere opfordret til at overveje denne Sag, og paa Udrejsen derfra til Vestindien b eny t­ ted e jeg min Tid ombord til at udtænke, om ikke noget Middel lod sig anvende til paa en simpel Maade at bringe Orden tilbage i det Kaos, som et helt Samfunds Fallissement saa aabenbart vilde have frembragt. R esul­ tatet deraf var en Plan, der efter mine Tanker var vel skikket til i det mindste at fremme et Forlig mellem alle Vedkomm ende med Undgaaelse af ødelæggende Processer og en ublu Berigelse af første Prioritetshavere