GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

12 synelse medKorn, da det paa den Tid truedes med Hungers­ nød. I dette Anliggende gik jeg i Decem ber 1812 over Gothenborg til London, hvor jeg suk cessivt m od tog mere udvidede Instruktioner og Fuldmagter igjennem Kurerer, og selv en dansk Orlogsbrig fra N orge adresseredes til mig under Parlamentærflag, men jeg blev omsider af den engelske Regering tilkjendegivet, at den svenske Minister havde protesteret imod mit forlængede Ophold i London som stridende imod Englands indgaaede Forpligtelse til Sverig om ikke at indlade sig i nogen Underhandling med Danmark uden igjennem Stockholm , og det saa m eget mere som den danske Regering havde fundet sig for­ anlediget ved nogle Erklæringer, givne i officiel Form af den russiske Prins Dolgoroucky, til at udnævne Grev Bernstorff til en Mission til England, som den engelske Regering under de anførte Omstændigheder ikke kunde anerkjende eller modtage. Jeg afgik saaledes med Paketten til Helgoland og derfra til Hamburg, hvor jeg ved min Ankom st til min Forbavselse erfarede, at Mie det kongelige Bankokontors V ex ler i Kjøbenhavn paa det kongelige Bankokontor i Altona, som vare givne mig i Betaling tor mine Leverancer af Kolonialvarer til Beløb af mere end 600,000 B ^ , vare bievne protesterede under den politiske Krisis, der fra saa mange Sider truede Landet. D ette bragte mig naturligvis i en uhyre P eng e­ forvikling, som det ikke var i Regeringens Magt, selv med den bed ste Vilje, at redde mig fra. D enne Om­ stændighed nævnes derfor her blot som en vigtig B e­ givenhed i mit Liv, der for mig havde de fordærveligste Følger.« D e t var visselig et haardt Skjæbnens Slag for min Fader, ej heller overvandt han i Aarenes Løb nogen ­ sinde det Tryk, det efterlod i hans ellers livfulde Aand, især da flere Skuffelser i paafølgende Planer føjede sig