GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

i5o

til V o g n e n , o g baade han o g C ou n tess C ork sam t L o r d o g L a d y C lanricarde aflagde V isit h os m ig D a g e n efter.« Min S øster fik m ange In d byd elser, blan d t hvilke ogsaa fra C ountess F ife til hen de o g B rod er for at m ød e H ertuginden a f C am bridge o g P rindsesse M ary. Min S øster fandt d et derfor nu n ød v en d ig t paany at g jø re sin O pvartning h os disse h ø je P erson er saavelsom h os P rindsessen a f W a le s o g kunde saaledes ikke gan sk e forblive i den totale T ilb a g eh old en h ed , der var hendes Ø nske, o g som især stem m ed e m ed de triste F ølelser, v o rt L an ds Stilling frem kaldte, foruden at F orh old en e tillige p a a b ø d h en d e den største F orsigtigh ed o g T a k t i sin O ptræ den . S aaledes siger hun i sit B rev a f 25de F eb ru a r. »Jeg vil forek om m e et Spørgsm aal, der vist vil blive gjort E d er, da d et har væ ret h en ven dt til m ig af M ange her, nem lig om je g ikke har an m od et eller vil an m od e Prindsessen a f W a le s om B idrag D e t for- bauser m ig, at A lle syn es først at have tæ nkt paa hen de. Jeg har svaret, at je g har ikke villet h en ven d e m ig til H d s. kgl. H ., fordi je g fandt det efter m ine F ølelser ikke passende. M an kunde jo n ok tæ nke, at h en des H jerte h avd e tilskyndet hende, vist før n ogen A n d en , til i Stilhed uden N og en s V id e n d e at sen d e H jæ lp. D esu d en fandt je g d et ikke rigtigt at op ford re hen de til at give et Svar, som hun m uligen a f politiske G runde ikke kunde øn sk e at give. D esu a gtet har en h øj- staaende en gelsk D am e paa egen H aand tilskrevet P rindsessen, hvilket g jør m ig ondt, o g har faaet et Svar, der bekræ fter, at je g tæ n kte rigtig.« M in S østers F rem gan gsm aad e bifaldtes a f A lle, o g den B e sk e d e n h e d , som hun v a a g ed e o v er at v ed lig e­ h old e, b id rog m aaskee n etop til, at den danske K o m ite e fik en saa stor T ilstrøm ning a f B idragydere, saa at da den sluttede sin Indsam ling, h avde hun den G læ d e at