GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

142 E fter det anstrengende A a r fulgte en sm ertelig S p æ n ­ ding for k om m en d e B egiven h ed er, der ogsaa snart k astede deres m ørk e S k y g g e r forud o g b e b u d e d e langt m ere besvæ rligt o g dertil utilfredsstillende A rb e jd e , end det foregaaen d e h avde været. Im idlertid h avd e M o d e r o g vi to S østre h jem m e i D anm ark vistn ok en ikke m indre æ ngstelig o g trist Tid. M isfornøjelsen, G jæ ringen blandt F o lk e t o g B ekym ringen for, h vad F rem tiden vilde føre m ed sig, v o x e d e m ed T y d sk la n d s A n m asselser o g truende Stilling. M ed disse blan d ed e F ølelser im ødesaae m an A n k om sten a f K o n g e n s L ig . In gen vil vist glem m e den sorgfu lde D a g , da Skarer a f sørgek læ d te F o lk strøm m ed e ud gjen n em G aderne til T o ld b o d e n o g L a n gelin ie, hvorfra og sa a min Søster T h erese o g je g i en aaben V o g n saae S k ib et m ed K o n g e n s L ig langsom t næ rm e sig. D e t var en m ørk og skyfuld, klam V in terdag. Paa S kibets D æ k saaes en Baldakin af S ørgedraperier, h vorunder K o n g e k iste n stod, foru n derlige S væ rm e a f store, sorte F u g le fløj rundt om , følgen d e Skibet, som anede de, at her førtes et L ig. A ften en s M ørk e d alede over B yen, forinden K isten naaede C hristiansborg Slot, h v or vi h avd e erh old t A d g a n g for at see S ørg etog et. H vilket S yn v e d d et u h yggelige, ustadige Blus a f Fakler at see v or g o d e , nye K o n g e gaaen de næ rm est Baaren, h vorp aa hvilede hans L ig , hvis b y rd e ­ fulde K ro n e han nu skulde bæ re, den lange, sorte S ø rg e ­ skare, L ivgard en m ed de sort om vu n d n e F aner, den d æ m p ed e L y d a f M arschen i den stille, tavse A ften — A lt b id ro g til at ryste Sindet, o g saa T an k en om det T ru en d e, der laae i den nære F rem tid. O g hvilke B e­ given h eder fulgte ikke h erpaa! A k , det vilde væ re vel, om de kunde udslettes a f M indernes o g H istoriens G jem m e. I disse B lade skulle de ikke have hjem m e, undtagen h vor de uundgaaelig b erøre v o rt private Liv.