GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

H 5

U dm attelse. Jeg fulgte m ed ham for efter B estem ­ m elsen at staae ham bi m ed H u sbestyrelsen . D e t b lev i A arets L ø b en baad e travl, sp æ n d en d e o g a fv e x le n d e T id v e d flere b etyd n in gsfu ld e B egiven h ed er. E fteraaret h en gik i stor B ekym ring for os v ed K rigen i A m erika, saavel a f Interesse for det L and, hvor vi h avd e h en levet saa m ange A a r o g h avde saa m ange V en n er baad e i N ord en o g i S y d e n , der nu stod som F jen d er im od hinanden, som ogsaa paa Grund a f v ore P engeaffæ rer der. S k jøn t disse B lade jo kun ere bestem te til at skildre vort private L iv, kan je g d o g ej utidgaae at om tale enkelte B egiven h ed er i V erd en , hvor saadanne b erørte os selv. Saaledes var det en ny A n ledn in g til S pæ n din g for os, da E fterretning k om om den Insult, U n ion s-R egerin gen i A m erik a h avde viist Englands Flag, idet d et am erikanske K rigssk ib »Jazinto«, K apt. W ilk es, h avde an grebet den britiske P ostd am p er »T ren t« under L øjtnant F airfax o g m ed V o ld taget tilfange de to K om m issæ rer fra S ydstaterne, d ’Hrr. Slidell o g M ason, som vare P assagerer fra H avanna, ja e n d o g havde truet m ed ogsaa at tage den en gelsk e K ap tejn fangen, ifald han g jord e M o d s ta n d — en B egiven h ed , der vakte um aadelig Sensation i E ngland, saa at man ansaae en K rig m ed A m erik a for uundgaaelig. A lt dette gav min B rod er utroligt A rb e jd e baad e i sin E m bed sforret- ning o g i sine private A n lig g e n d e r, o g da han tillige reviderede en B og , som H r. G osch , den dan ske A ttach é, skrev om d et slesvigske Spørgsm aal, var min B rod er uafladelig i A r b e jd e o g træ ilende v ed sin Pult, saa at je g ofte var b ek ym ret for hans H elbred, der ikke taalte Stillesidden. D e t var i alle M aader en h øjst u h yggelig T id , især om A ften en i V interens K u ld e o g M ørke, naar m an hørte A visd ren g en es om in øse R a a b en i G aderne m ed 8 *