GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

5 stor Beredvillighed at skaffe al den Oplysning, der kunde erholdes. Da min Broder ankom til Westport, bragte Hr. Smith ham en Rapport, han havde opsat om R e­ sultatet af sine Efterspørgsler, og da de derefter kjørte sammen til Newport, kunde Mr. Smith strax føre min Broder til en Mand ved Navn Gibbons, en Olding paa 83 Aar, som havde nøje kjendt den Mand, Jack Mc. Laughlin, i hvis Hus vor Bedstefader havde boet, og hvor han døde. Gibbons havde nemlig været gift med M’Laughlins Datter og derfor ofte hørt omtale alle Om­ stændighederne ved den danske Kapitains og hans Mand­ skabs sørgelige Endeligt, kunde vise min Broder det Hus — nu næsten en Ruin — hvor hans Svigerfader havde boet, og i hvilket Bedstefader døde, samt paa den for­ faldne Kirkegaard paapege, hvor hans Grav var, nemlig inde under den en este endnu staaende Mur af den gam le Kirke, »Chancel-Muren«, med det store Vindue i gothisk Stil. A f Stenen over Graven var kun en mos- begroet Stump tilbage. Gibbons førte ogsaa min Broder til det Sted, hvor Hospitalet for de sy g e Matroser havde vær-et, nemlig Melcomb-Point, en engelsk Mil fra Byen, hvor de D ød e tillige blev begravne, alle i een Grav, af hvilken dog nu alle Spor vare udslettede. A t den Gamles U d sagn var paalideligt, bevises ved en fuldkommen Over­ ensstemm else med de Beretninger, der findes i Rapporten fra min Bedstefader og hans Efterfølger i Kommandoen. Og da min Broder kun havde omtalt Bedstefader, b e­ mærkede Hr. Gibbons, at den danske Kapitain havde en Søn med sig, en Kadet paa en 12 Aar. D ette var et yderligere T egn paa, at han var vel underrettet, thi min Faders æ ldste Broder, den senere Kontre-Admiral Michael Bille, led sagede virkelig den Gang som Kadet sin Fader paa det sørgelige Togt. D et var den samme Michael Bille, der som Premierlieutenant kommanderede