GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

98 i Evropa, nemlig som Ministerresident, og havde Udsigt til at forblive der, besluttede mine Forældre sig til ogsaa at forlade Amerika. I en Fart skete Opbrudet fra vort gamle, i syv og tyve Aar beboede Hjem, og den 17de September 1857 forlod vi Philadelphia for at indskibe os med Damp­ paketten »Arago« fra New-York. Det var ikke uden dyb Bedrøvelse, at vi forlod saa mange kjære Venner og det skjønne Land, hvor vi havde været saa lykkelige, men Ønsket om at leve i Nærhed af Broder var den Tilskyndelse og det Haab, der gjorde os tilfredse. Det sidste Minde af Amerika var vidunderlig skjønt. Aldrig har et herligere Syn mødt os, end da vi gjennem Raritan Floden kom ud i New-Yorks prægtige Bugt, op­ lyst af den dalende Sols glødende Straaler, idet vi sagte gled forbi det yndige Staten-Island med dets maleriske, høje Bakker, dækkede af herligé Skove, dets nydelige Landsteder og Haver, medens Bugtens spejlklare Flade skinnede i Perlemoders og Konkyliers bløde Farvetoner, og Hundreder af smaa og store Sejlere stille og let gyngedes paa det zittrende Lyshav. Der er Øjeblikke, da Naturen ligesom Mennesket kan bære Præget af en aandelig Forklarelse. Hin Eftermiddags Solnedgang gav et saadant Udtryk til Naturen ved vor Afrejse fra det skjønne, stolte Amerika— et Land og et Folk, vi lærte baade at beundre og føle Hengivenhed for i mange Hen­ seender under vort lange Ophold der. A t vi ogsaa vare venlig erindrede i Amerika, beviste ej alene den komplimenterende Omtale, min Fader og Broder erholdt i de amerikanske Blade efter vor Afrejse, men er senere bekræftet ved den vedvarende Interesse og trofaste Venskab, som saa Mange have bevaret for