GammeltOgNytFraRegensen

90 ges os, saa ønske vi, at dersom Nogen endda skulde være saa nedrig at gaae ind ad Vindverne eller gjøre anden Misbrug deraf, at saa Den eller De strax ude­ lukkedes fra Stiftelsen, som kun bør være for ho- nette Folk.“ Punktet med Jernstængerne havde sin lille Hi­ storie; som omtalt var fra 1781 et Pa r Assistenter ved Landmaalingen indlagte paa Regensen; de fik Bolig paa det gode Hjørneværelse 2 Gang 3. Men det lod, som om de ikke syntes om Regenstugten; i hvert Fald klager Professor Ilviid til Fakultetet over, at „de krybe ind af Vind verne og derved meget udsætte denne Stif­ telse for slet Omtale.“ De er bievne grebne paa fersk Gerning og advarede i Stilhed, og da de tog paa Lan­ det, lod Provsten Stængerne slaa fast. men nu var de atter løse; derfor burde Landmaalerne vel lægges ind til Gaarden; „thi intet synes mig mere utilgiveligt, end denne Art forseelse paa en offentlig Stiftelse, da derved gives Anledning til Liderlighed og megen Omtale, hvorved de Uskyldige lide med de Skyldige.” Saa man forstaar, at Alumnerne i deres Forslag saa skarpt tog Afstand fra Vinduesudkrybningen. Disse Forslag gik nu til Fakultetet og til Økono­ men Holtermann; denne praktiske, gamle Herre raillerer over Indledningen, og debatterer, hvorvidt Fundator egentlig har ment, at de skulde have to Gange daglig Ihevand, naar han dels ikke skrev noget derom i b undatsen, dels næppe selv drak Thevand ; men han slutter sit Votum: løvrigt ønsker jeg af Hjertet de Hrr. Alumnis al den Soulagement og Lettelse, som Stiftelsen kan og bør give dem.” Provsten trækker lidt paa Anbefalingen af, at Porten skal staa aaben til 12, og foreslaar Studenterne i Steden for at „bryde Selskabet” at forsvinde i Stilhed; men han slutter dog med, at det er bedre, at Porten er aaben, end at „den Skik eller rettere Uskik, der ha r været i mine